Kirkens Korshær er en frivillig, diakonal hjælpeorganisation, der hjælper socialt udsatte medmennesker.
- Som præst kan jeg ikke afskaffe eller formindske menneskers økonomiske fattigdom. Men måske kan jeg hjælpe med deres sociale fattigdom, siger Christina Helene Sørensen til Korshæren. Den ny formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, ser den sociale eksklusion som det største problem ved fattigdommen. Han mener, at mennesker bliver socialt udsatte, når de har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, boligmarkedet og alle vore andre markeder.
- De fattige stod altid øverst på listen, når Jesus opregnede dem, der var lukket ude fra samfundet, fortæller lektor i teologi ved Århus Universitet, Johannes Nissen. Dermed har vi som kristne et særligt ansvar for de fattige. Han beskriver fattigdom som en ”berøvethed,” idet de fattige er berøvet de muligheder, andre har. I værste fald mad og drikke. Men for en teenager kan fraværet af en mobiltelefon føre til udstødelse af det sociale netværk.
I det danske samfund kommer hensynet til de fattige altid sidst, blandt andet fordi den danske regering har droppet helhedssynet på det enkelte menneske. Samfundet kan tilbyde en bedre og mere specialiseret service til de borgere, som klarer sig godt og selv kan gennemskue spillereglerne. Men de fattige bliver gjort til kastebolde mellem forskellige forvaltninger og kontorer. De bliver gjort til brikker i et spil, de ikke forstår. Det gør formand for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, rede for i Korshæren, hvor hun også bringer en efterlysning:
- I regeringens aktivitetsprogram for fattigdomsåret står der intet om, at det økonomiske sikkerhedsnet skal være fintmasket!
Korshæren kan også læses på Kirkens Korshærs hjemmeside, www.kirkenskorshaer.dk
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til redaktør Poul Struve Nielsen, Kirkens Korshær, tlf. 41 62 55 52, e-mail: poulstruvenielsen(at)kirkenskorshaer.dk
Korshæren udgives af Kirkens Korshær og udkommer 10 gange om året i 5500 eksemplarer. Abonnement kan tegnes hos Kirkens Korshær. Pris 250 kroner. Pensionister og studerende 125 kroner. Adresse: Nikolaj Plads 15, 1067 København K. Telefon 33 12 16 00. Fax 33 12 20 36. E-mail: kk(at)kobenhavn.kirkenskorshaer.dk
Kirkens Korshærs årsmøde 2010 blev holdt i fattigdommens tegn. 500 deltagere med tilknytning til...
Der var spærret af for trafikken på Christianshavn ud for Overgaden oven Vandet 6a i dag, onsdag...
Årsrapporten fra Rådet for Socialt Udsatte 2010 giver en grundig omtale af resultaterne fra Rådets...