Afrikanerne kommer

En større gruppe vestafrikanere er begyndt at præge gadebilledet i København. De er brudt op fra samfund, hvor de ingen fremtid har. Og de er kommet til et samfund, hvor de lever uden udsigt til at få det job, de drømmer om. I stedet ender de som alle andre, der er udstødte af samfundet, på Kirkens Korshærs væresteder.

Det skriver Kirkens Korshærs blad, Korshæren.

Den danske antropolog Hans Lucht fra Københavns Universitet mener, at vestafrikanerne må være desperate, hvis de er endt med at opsøge sociale væresteder.

- At sidde i en varmestue vil være en stor skuffelse. De ønsker at etablere sig og forsørge sig selv. De må være desperate, hvis de er hos Kirkens Korshær, siger antropologen, som i forbindelse med sin forskning har fulgt immigranterne i både deres hjemlande og i Europa.

Mange afrikanere mister livet undervejs i forsøget på at slippe uden om EU-landenes fremskudte grænsekontrol. EU-landene har aftaler med lande i Afrika om at patruljere i deres territorialfarvande.

- Man stopper ikke kun almindelige immigranter. Man stopper også asylansøgere, flygtninge, mennesker der risikerer tortur og i det taget folk, som juridisk set har krav på ikke at blive sendt tilbage, siger projektforsker i migration ved Dansk Institut for Internationale Studier, Thomas Gammeltoft-Hansen.

                       Alligevel er der mange, som kommer til Europa – og altså nu også videre til Danmark. Hele familien har investeret i at få dem sendt af sted. Hvis de bliver sendt tilbage af myndighederne, tager de trods omkostninger og lidelser gerne turen igen. EU har udadtil 8000 km landegrænser, 80000 km kystgrænser og 665 internationale lufthavne. Grænserne krydses legalt af 300 millioner mennesker hver år. Så når myndighederne lukker et hul, finder de håbefulde immigranter et nyt.

- Det kræver kun en enkelt korrupt grænsevagt, så har du en adgangsportal, siger Thomas Gammeltoft-Hansen til Korshæren.

Den barmhjertige afrikaner

I Jesus’ fortælling om den barmhjertige samaritaner gik præsten forbi manden, som lå halvdød i vejkanten efter at være blevet overfaldet af røverne. Også levitten gik forbi. Men samaritaneren standsede op og hjælp. Det gjorde han, selv om samaritanere var folk, der blev set ned på af jøderne. De var stigmatiserede i datidens samfund.

Nu lever afrikanere i Europa som illegale. De har ingen rettigheder. Hvis de bliver overfaldet, udnyttet eller snydt, kan de ikke gå til politiet, for så bliver de smidt ud af denne verden. Europæerne ser ned på dem, ligesom jøderne så ned på samaritanerne.

Det har kunstmaleren Helmer Breindahl svært ved at forstå. Han har besøgt Afrika, og han mødte hjælpsomme, intelligente, kreative og positive mennesker, som der ikke var nogen grund til at se ned på.

Så da han malede den barmhjertige samaritaner i en moderne sammenhæng, på gaden i storbyen, kunne titlen på akvarellen kun blive ”Forbiere”. For sådan gør mennesker i Danmark i dag, hvis der ligger en nødstedt næste på fortovet. De går forbi.

Afrikaneren stopper derimod op og hjælper. Derfor har vi ingen grund til at se ned på afrikanerne. Derfor giver det god mening at tale om den barmhjertige afrikaner.