Donér dit tøj og møbler

Donationer af tøj, ting og møbler fra privatpersoner til Kirkens Korshær er nødvendige for at vi kan drive genbrugsforretninger. Tak fordi du betænker Kirkens Korshær med dine aflagte ting. Det gør en verden til forskel for dem vi hjælper.

Kirkens Korshær modtager altid gerne aflagt tøj til salg i vores genbrugsbutikker, så længe det er i pæn og ren stand. De fleste butikker vil også gerne aftage både møbler og andre ting, såsom service, nips og bøger. Enkelte butikker har mulighed for at afhente dine donerede møbler efter aftale. Du kan ringe til din lokale butik og høre, om det gælder dem.

Afhentning i Storkøbenhavn

I Storkøbenhavn afhenter vi møbler og i den forbindelse også gerne køkkenting, porcelæn, malerier, legetøj, vinylplader mv., som vi vurderer kan sælges igen. Dine ting bliver solgt i vores genbrugsbutikker, og overskuddet går til at hjælpe udsatte mennesker i Danmark.

VIGTIGT - VI KAN IKKE AFHENTE MØBLER I MARTS

Grundet  lav bemanding i marts har vi desværre ikke mulighed for, at afhente møbler og andre effekter denne måned. (Har du selv mulighed for, at indlevere din donation kan det ske på vores logistikcenter i Glostrup, Fabriksparken 8 A-port 2)

SÅDAN GØR DU

Vi afhenter gerne i Storkøbenhavn. Hvis du bor uden for Storkøbenhavn, så ring til din lokale butik, og hør om de også afhenter. Det er der nemlig enkelte butikker der har mulighed for.

Send en mail med billeder af de møbler, du ønsker at donere, til mail: glostrup@kkgenbrug.dk så vender vi tilbage inden for ganske kort tid.

HUSK at oplyse navn, telefonnummer og din fulde adresse inklusiv etageangivelse.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at ringe på tlf.: 7023 0909
Telefonen er åben mandag til fredag kl. 08:00 - 15:00

Kirkens Korshærs logo som skilt på butiksfacade.

Find din butik

Se butikker i nærheden
Mand sidder på bænk med hovedet i sit skød

Få mere viden

Om vores arbejde