Mærkedage og mindegaver

Ved fødselsdage, jubilæer eller andre mærkedage, kan et ønske være at støtte Kirkens Korshær i stedet for blomster eller gaver. Eller ved mindehøjtideligheder, kan den pårørende eller afdødes ønske være, at familie og venner giver et bidrag til Kirkens Korshær i stedet for blomster.

Sådan gør du:

  • Kontakt Kirkens Korshær på telefon 3312 1600 og fortæl, at du ønsker at oprette en indsamling
  • Betal det ønskede beløb via bankoverførsel til en konto Reg. 9541 konto. 5401429
  • Skriv anledning gaven gives ved fx jubilæum, fødselsdag, begravelse, bisættelse etc. og navn på afdød eller den person, som gaven gives for
  • Skriv navn og adresse på nærmeste pårørende, hvis mindegaven gives for en afdød, eller anfør navn og adresse på den person gaven gives for.

Når vi har registreret din betaling, sender Kirkens Korshær en tak til modtageren af gaven (ved fødselsdage og lignende) eller den nærmeste pårørende (ved bisættelser og begravelser) med oplysning om det samlede beløb, eventuelt en liste med navne på alle, der har givet.