Nyhed

Kirkens Korshærs årsberetning 2019

Et godt økonomisk resultat i 2019 har været med til at sikre Kirkens Korshær i et svært 2020. Det og meget mere kan du læse om i "Årsberetning 2019", som nu kan læses digitalt.

Årsberetning 2019 er et indblik i sidste års arbejde i Kirkens Korshær
Illustration: We Love People

2020 er et svært år for Kirkens Korshær. Nedlukningen af Danmark har betydet et stort økonomisk tab, mens organisationen har kæmpet for at holde gang i det sociale arbejde over hele landet. Derfor indleder chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen ”Årsberetningen 2019” med at give en stor tak til alle Kirkens Korshærs frivillige, til bidragydere, private fonde og virksomheder, der sidste år støttede organisationen.

 

Takket være jeres bidrag til et økonomisk godt år kunne vi klare os gennem måneder med lukkede genbrugsbutikker i 2020. Vi er her endnu, og det er bestemt ikke nogen selvfølge!
 Helle Christiansen, Chef for Kirkens Korshær

Årsberetningen er et indblik i, hvem Kirkens Korhær er og, hvor vi som organisation er på vej hen. Blandt andet kan du læse om "Tættere sammen", der er den strukturændring som organisationen indførte i 2019. Du kan blive klogere på tal, tanker og handlinger. Og du kan møde nogle af de mange mennesker, der hver eneste dag kæmper for samfundets mest udsatte i Kirkens Korshærs familiearbejde, på herberger, i varmestuer og genbrugsbutikker.

I 2019 havde Kirkens Korshær...

Nøgletal