Indlæg

Takeaway genbrug

Nu har vi to gange været lukket ned grundet Corona. Første gang var under en ny og usikker situation, men anden gang var med større viden og gåpåmod. Vi havde lært at være i en verden, som kunne forandres fra dag til dag. Men mest af alt havde vi lært at holde fast i små gode øjeblikke og finde nye veje, hvor det var nødvendigt.

Genbrug mavetasker

Måske fordi det lige præcis er det, som vi altid har været gode til i Kirkens Korshær, og fordi vi allerede har en 100- årig historie, der har lært os at balancere under omskiftelige forhold. Det bor i vores DNA.

At butikkerne er lukket ned, betyder ikke at alt er stille. Anden nedlukning har gjort, at man har kunne anvende tiden til noget andet. Det kunne være at gulvtæppet skulle skiftes, at der skulle tørres hylder af, eller måske trængte butikken til en større renovering.

Mest af alt ville vi jo helst sælge nogen, af alle de gode varer som var kommet ind. Lovgivningen havde også åbnet en mulighed for salg af forudbestilte varer og den chance har man grebet i Vejle.

Egentligt startede det med salg af varer fra de udstillede varer i vinduet, men da der ikke var mange mennesker i gadebilledet, fandt man på at sælge via Facebook.

Der er blevet taget billeder af varer til Facebook og kunderne har kunne kontakte en fast kontaktperson i butikken, som har arrangeret betaling med Mobilepay og aftale om udlevering.

Mange kunder har efterhånden fundet vej til bagdøren for afhentning af ”Genbrugs Takeaway” og der er lavet enkelte reservationer af større møbler, som venter på nye ejere efter genåbningen.

En positiv sideeffekt, kan vise sig i flere følgere på Facebook. Det har nemlig vist sig, at de nye kunder finder vej til butikken via den nye ordning.
 

Vil du vide mere?

Kirkens Korshær driver godt 240 genbrugsbutikker på landsplan, der alle drives og bemandes af frivilliger. Med stor selvbestemmelse er det forskelligt, hvordan hver enkelt butik arbejder og forholder sig i coronatiden og under nedlukningen.

Derfor anbefales det, at du kontakter din lokale butik eller finder dem på Facebook, hvis du vil vide mere om situationen i dit område. 


Artiklen er skrevet af Dorthe Egede Hansen, som er chef for genbrug i Kirkens Korshær og blev bragt i Kirkens Korshærs magasin til frivillige: "Frivilligbladet - Februar 2021".
 

Hjælp os

Støt

Hjælp hjemløse og fattige mennesker
Kirkens Korshærs logo som skilt på butiksfacade.

Find din butik

Se butikker i nærheden
Frivillige: Livet er bedre, når der er brug for dig

Bliv frivillig

Og vær med til at gøre en forskel


Danmarks udsatte har akut brug for hjælp

I Kirkens Korshær opfylder vi basale behov for mad, bad, hvile, nærvær og omsorg. Vores varmestuer, herberger og nødovernatning er nogle af de få steder, hvor den, der mangler et hjem kan gå hen og få en pause fra det hårde liv på gaden. Men for hver dag, der går med lukkede butikker, stiger risikoen for at socialt arbejde må lukkes og flere udsatte mennesker må sove på gaden.

En stor del af Kirkens Korshærs sociale arbejde drives nemlig med midler fra salget i genbrugsbutikkerne, der har været lukket siden 17. december. Det betyder et tab på 2,5 million kroner om ugen, og det går ud over hjemløse og socialt udsatte mennesker.

Støt via MobilePay 64039