Høringssvar

Behov for bedre håndtering af tøjspild

Skal problemet med tøjspild og tekstilaffald afhjælpes, er der behov for en national handlingsplan for mindskelse af tøjspild, lyder det fra Kirkens Korshær i et høringssvar.

Kirkens Korshær logo

Kirkens Korshærs erfaring er, at ’den almindelige’ dansker tror, at alle tekstiler kan genanvendes. Men det er med den tilgængelige teknologi ikke muligt at genanvende så store mængder tøj- og tekstilaffald som danskerne producerer. Derfor ligger der en stor oplysningsopgave i forhold til bedre at ruste danskerne til at håndtere deres brugte tekstiler.

Det forsøgte Kirkens Korshær, som del af ’Tøjspildsalliancen’, at sætte fokus på i efteråret 2020 med kampagnen ’Tøjet længe leve – stop tøjspild’. Men som alliancen dengang gjorde opmærksom på i et brev til miljøministeren, skal der mere til, for at løse problemerne.

Kirkens Korshær og 'Tøjalliancen' ønsker stadig, at der kommer en national handlingsplan for mindskelsen af tøjspild. En plan som skal understøttes af en tydeligere og lettere afkodelig kommunikation om, hvordan man sortere tekstiler i affald til genanvendelse og til genbrug, som kan få nyt liv gennem de velgørende organisationers genbrugsbutikker.

Det ser Kirkens Korshær frem til at kunne hjælpe Miljøstyrelsen med en som del af de nye følgegrupper og høringsmøder. Så vi får en afklaring om den nye indsamlingsordning for tekstil, sikring af adgangen for velgørende organisationer og opgørelsesmetoder for genbrug og sorteringskriterier.

Når mange tekstiler i dag ikke bliver genanvendt, handler det måske også om, at der ikke er noget incitament for at lave en bedre sortering eller teknologi. Kirkens Korshær anbefaler derfor, at man kigger til Sverige, hvor tekstilproducenter er blevet pålagt en del af ansvaret. For tekstilbranchen bør i høj grad bidrage til, at den rette teknologi bliver udviklet.

Bevar og støt det gode samarbejde

På landsplan findes tusindvis af tøjcontainere, som står i det offentlige rum eller på genbrugspladser. Container, hvis indhold går til de godt 1000 velgørende genbrugsbutikker, og dermed sikre et fintmasket indsamlingsnet til genbrug – og som støtter et godt formål.

Derudover arbejder Kirkens Korshær og andre organisationer tæt sammen mange lokale genbrugspladser. Det sikrer, at ikke kun tekstiler, men også småmøbler, nips og andre små ting bliver til genbrug fremfor affald. Et samarbejde, der er under konstant udvikling og udbygning.

Derfor håber Kirkens Korshær, at man også fremadrettet vil se indsamlingsordningerne som et gode. Og måske endda vil bygge ovenpå i form af økonomiske incitamenter, når en ny butik åbnes eller container stilles op.

For genbrugsbutikkerne er til glæde og gavn. Ikke bare for miljø og klima, men også for lokalsamfundet og den enkelte, der får netværk, mening med dagligdagen og et værn mod ensomheden.

National plan for forebyggelse og håndtering af affald2020 - 2032

Du kan læse mere om baggrunden for høringssvaret her.

 

Hjælp os

Støt

Hjælp hjemløse og fattige mennesker
Kirkens Korshærs logo som skilt på butiksfacade.

Find din butik

Se butikker i nærheden
Kontakt
Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær

Jeanette Bauer

Chef for Kirkens Korshær

jb@kirkenskorshaer.dk