Er det blevet kriminelt at være hjemløs?

Hjemløse mennesker bliver kriminelle, hvis de søger tryghed ved at sove flere sammen på gaden, fordi det så er en lejr, og lejre er blevet forbudt. Hvis de bevæger sig i visse områder, hvor der er indført zoneforbud, så balancerer de på kanten af loven.

Kirkens Korshær har i tidligere høringssvar vedrørende etablering og ophold i utryghedsskabende lejre, zoneforbud samt strafskærpelsen for tiggeri udtrykt bekymring for, at forbuddet mod lejre og indførelsen af zoneforbud fører til en egentlig kriminalisering af hjemløshed og hjemløse menneskers overlevelsesstrategier. Vi ser allerede nu, at vores bekymring er berettiget.

Vi ser blandt andet følgende konsekvenser af lejrforbuddet og zoneforbuddet:

- Mennesker tør ikke sove flere sammen af frygt for at blive anset for en lejr. Derfor sover de alene. Det øger risikoen for vold og overfald, og fører øget utryghed og stress med sig.

- Mennesker får bøder for at etablere og opholde sig i en lejr, selv om de er alene. Dette begrundes af et såkaldt ”etableringselement” i form af en madras eller pap, der isolerer mod kulden. Dette øger risikoen for sygdomme, idet mennesker nu undlader at bruge effekter, der kan blive set som ”etableringselementer”.

- Mennesker er begyndt at forsøge at stå op og sove eller sove siddende på bænke/stole for at undgå at overtræde lejrforbuddet. Det fører til overbelastning, udmattelse og manglende ressourcer til at tænke langsigtet.
- Mennesker er bekymrede for at miste muligheden for at sikre egen overlevelse ved at samle flasker, fordi de ikke må færdes i bestemte områder. Det fører til desperation, stress og angst.

Disse konsekvenser er efter vores opfattelse foruroligende og bør tages meget alvorligt.

Kirkens Korshær kan tilslutte sig målsætningen i det aktuelle forslag om, at der ikke bør være nogen mennesker i Danmark, der sover udenfor, f.eks. i parker eller offentlige veje. Vi er også enige i, at der ikke bør være mennesker i Danmark, der lever under usunde sanitære forhold eller under forhold, der medfører støj, uro og forstyrrelser af den offentlige orden. Det er efter vores opfattelse uværdigt – både for det enkelte menneske og for samfundet som helhed, for det vidner om samfundets manglende evne til at tage vare på de mennesker, der af den ene eller anden grund befinder sig i hjemløshed.

Men hjemløshed kan ikke reduceres til et problem for omgivelserne. Og løsningen er ikke at kriminalisere alt det, der ligger uden om selve det at mangle et hjem. Det er en dyb menneskelig tragedie og kulminationen på en livskrise, som ingenlunde løses ved at forbyde dets synlighed i byen. Det er en problematik, der kun løses gennem en positiv dialog med det ramte menneske.

For at indgå i denne dialog kræves det, at de allermest basale fornødenheder er på plads: et varmt og tørt sted at sove, tøj på kroppen og tilstrækkelig mad og drikke. Når basal overlevelse er sikret, kan et menneske forholde sig til langsigtede løsninger, herunder at en fremtid muligvis ikke er at finde i Danmark. Kirkens Korshær ser ikke, at det fremlagte forslag om udvidelse af zoneforbuddet vil bidrage til en langsigtet løsning af hjemløshed.

Sådan skriver vi et høringssvar til Justitsministeriet om et forslag, der vil give politiet udvidet mulighed for at oprette, udvide og fortolke reglerne om zoneforbud.