Frivillig: Livet er bedre, når der er brug for dig

Kirkens Korshær har godt 250 genbrugsbutikker over hele landet, som indsamler penge til organisationens sociale arbejde. De frivilliges nej til løn, er et ja til hjælp til hjemløse, fattige, ensomme og udsatte mennesker i Danmark.

TEKST OG FOTO: Rasmus Adserballe

For de frivillige i genbrugsbutikken på Slotsgade i Hillerød virker tanken om at gå derhjemme ligeså fremmed som at skulle få løn for timerne i den godt blandede landhandel, som butikken er.

- Jeg skal bestemt ikke være på nogen lønningslister overhovedet. Jeg er frivillig, og det har jeg det virkelig godt med, fastslår Birgit.

Kaffekopperne i kælderlokalet klirrer, mens hun uddyber:

 - Går man derhjemme, bliver man alt for selvcentreret. Før jeg begyndte i butikken, var jeg frygteligt ensom. Også selvom jeg har et netværk. Mine børn og børnebørn kan jo ikke være der hele tiden. Og er man nede i en dal, kommer man heller ikke ud, så det er en rigtigt dårlig idé at sidde hjemme og kun have sig selv at interessere sig for.

Anne Lise, som også er frivillig, fortæller at mange ældre oplever, at der ikke er brug for dem. Men der er håb:

- Vil man have indhold og mening med tilværelsen, skal man melde sig til arbejdet i en genbrugsbutik. Der gør man en forskel!

Hun påpeger, at man som frivillig i Kirkens Korshær ikke alene giver noget til landets udsatte.

Man får også noget igen:

- Man får et bedre liv og er mere tilfreds med sin tilværelse, når man kan se, der er brug for én, lyder det.

Butikslederen Lene fortsætter:

 - Efter jeg gik på pension har jeg 40 timer om ugen til at smide efter Kirkens Korshær. Og det gør jeg! Min skridttæller siger mellem 14.000 og 18.000 skridt, når jeg har været på arbejde.

Rystet og målløs
Før de selv fik jobbet i butikken, kendte de frivillige kræfter om kaffebordet ikke meget til Kirkens Korshær. De færreste var klar over omfanget af den hjælp, som både var og er nødvendig for flere og flere i kongeriget. Et kongerige som ses tydeligt fra vinduerne på gadeplan, hvor Frederiksborg Slot troner frem i al sin royale glans.

En skarp kontrast til de skæbner, Anne Lise hørte om, da hun besøgte de sociale arbejdssteder i København.

 - Jeg kendte noget til Kirkens Korshærs arbejde, men vidste ikke, det var så overvældende. De hjemløse er kun en del af det.

Lene fortæller om sidste gang, hun var med på besøg:

- Vi var på børnecaféen på Christianshavn og fik fortalt om alle de børn, der får udleveret en madpakke. Jeg var rystet og tænkte, ”Det kan ikke være rigtigt i dagens Danmark”. Jeg fik hurtigt en fornemmelse af, hvor meget der er brug for de penge, butikkerne tjener ind. Det er dét, som virkelig giver mig et spark bagi.

Gudde stemmer i: 

- Jeg var målløs de første par gange, jeg var med på turen. Og den følelse gør også, at man brænder mere for jobbet.

Ikke hellig hele tiden
Der er enighed blandt de frivillige i Hillerød om, at det er nemt at møde fejlagtige opfattelser af, hvilke mennesker, der får hjælp af Kirkens Korshær – og hvilke mennesker, der arbejder der. I og omkring butikken hører overraskede kunder og gågadegængere til hverdagen. Og det er især på grund af navnet Kirkens Korshær.

- Det skræmmer nogle mennesker, at det hedder noget med ’kirkens’, siger Lene og forklarer, at forestillingen om, at man hele tiden skal gå i kirke og bede bordbøn, måske afholder nogle fra at søge jobbet som frivillig.

- Mange tror, der kommer en prædiken, fortæller Anne Lise med et smil.

- Ved jobsamtaler fortæller vi, at man skal have respekt for den kristne tro. Ja, det gælder faktisk alle religioner.

 - Vi er en god blandet flok. Ingen ser ned på andre, indskyder Anne Lise.

- Jeg har aldrig hørt noget negativt, når vi forklarer, at pengene går til de fattige, dér hvor kommunerne står af, pointerer Birgit.

Vi hjælper i Danmark
Ifølge butikkens medarbejdere er det vigtigt, at danskerne bliver bedre til at skelne de forskellige organisationer fra hinanden. De skal forstå, at Kirkens Korshær hjælper udsatte i Danmark, og ikke udelukkende udsatte danskere.

 - Jeg hørte om nogle, der blev nægtet en soveplads på et herberg, fordi de ikke var danskere. Det er vanvittigt, siger Birgit.

 - Vi skal klart melde ud, at Kirkens Korshær ikke er en organisation med gyldne håndtryk, at pengene bliver her i landet og hvor stor en del af dem, der går til formålet, lyder det i kor.

- Og så ville det være dejligt, hvis der kom nogle mænd, som kunne tage lidt af slæbet. I øjeblikket har vi lang afhentningstid på møbler, fordi vi kun har to chauffører. Vi kan sagtens finde opgaver til mænd, som ikke brænder for at prismærke porcelæn og dametøj, slutter Lene.