Kontanthjælp - en moderne gabestok

Kontanthjælpsloftet bør afskaffes. Det mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen. Sådan skriver Ugebrevet A4 i et interview, der kan læses her.

De offentlige ydelser er nu så lave, at konsekvensen er fattigdom for nogle modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse.

- Kontanthjælpsmodtagere bliver sat i en gabestok i den forstand, at man rammer dem på deres primære forsørgelsesgrundlag. Udsatte borgere bliver ramt dobbelt, fordi de slås med mange ting i livet, og ikke længere er sikret et ordentligt forsørgelsesgrundlag... Det er uværdigt, når man helt konkret afsporer menneskers liv, fordi de mister et robust forsørgelsesgrundlag. Det er desuden uværdigt, at man taler mennesker ud af fællesskabet ved at insinuere, at de nok er lidt dovne og bare kunne tage sig sammen og tage et arbejde, siger Jann Sjursen til Ugebrevet A4.