Korshæren støtter kamp mod ensomhed

Kirkens Korshær er kommet med i ’Folkebevægelsen mod ensomhed’, der er et initiativ startet af Ældresagen. Målet er at halvere ensomheden i Danmark inden år 2020, og flere end 35 organisationer, skoler, kommuner og virksomheder støtter op om sagen. En ny undersøgelse om ensomhed i befolkningen som er udarbejdet for Mary Fonden viser, at 210.000 danskere over 16 år føler sig ensomme.

Ved at tilslutte sig bevægelsen har Kirkens Korshær givet tilsagn om at gøre en ekstra indsats i forhold til at afskaffe ensomhed - noget Korshæren allerede gør hver eneste dag landet over på sine arbejds- og væresteder. Du kan læse mere og ’like’ initiativet på Facebook.