Budskabet i en lygtepæl

af Korshærschef Helle Christiansen

I en måned har de nikket til os fra lygtepæle og gangbroer, alle de engagerede mennesker, som har stillet sig til rådighed som kandidater til byrådog regionsråd. Kirkens Korshærs valgmøder har været velbesøgte. Når Kirkens Korshærs brugere og medarbejdere har redegjort for forholdene og stillet spørgsmål, er der blevet svaret godt. Nu er valget afgjort, og i Kirkens Korshær håber vi, at de valgte politiske ledere af kommuner og regioner vil have fokus på forholdene for mennesker, som er afhængige af det kommunale fællesskabs evne til at hjælpe livet på vej. Til lykke med valget og glem ikke socialt udsatte mennesker, når byrådsperioden begynder.
Ansøgningerne om hjælp til julefejring topper igen i år, og det er ikke muligt for Kirkens Korshær at imødekomme alle ansøgninger. Fattigdommen i Danmark er et faktum hele året rundt, men det bliver særligt synligt ved juletid, at der er nogen, som mangler de muligheder, andre har.

Nede på jorden
Det, som hænger i lygtepælene, er det, som vi som samfund gerne vil vise frem. Kirkens Korshærs arbejde er mere nede på jorden, selv om det meste foregår i al offentlighed. Varmestuerne holder åbent, og samtaletjenesterne er ikke afgrænset til bestemte problemtyper, aldre eller sygdomme. Selv om arresthustjenestens og korshærspræsternes samtaler ikke kan ses, er det et faktum, at de finder sted og har stor betydning for mennesker. Der sker meget nede på jorden i Kirkens Korshær. Her i bladet kan man også læse om det, Kirkens Korshær ikke kan: Når vi kommer til grænsen af vores formåen. Når vi må sige nej. Når alle pladser er optaget. Når der ikke er økonomi til flere åbningstimer. Der er grænser, som sættes af økonomi og kræfter i organisationen. Medarbejderen, som må sige nej til en bruger, er på en meget svær opgave. Vi ved, at vi arbejder på at gøre det, vi gør, er så godt som muligt, men det er svært at erkende begrænsningen, for den rammer det enkelte, nødlidende menneske.
Derfor samarbejder Kirkens Korshær så meget som muligt med alle, som vil bidrage til at forbedre forholdene for udsatte mennesker, private og offentlige, firmaer og enkeltpersoner. Livets skrøbelighed, tunge vilkår og uforløste drømme hænges ikke op til offentlig beundring. Det mangler den dér blanke glans af lykke og succes. Livet nede på jorden, på gaden og på herberget, i cellens eller lejlighedens isolation er uden formildende gran og stjerner, men alligevel fuldt af gode øjeblikke, som man oplever, når det er tæt nok på.
I Kirkens Korshær fortæller vi om det, vi ser nede på jorden. Det er den samme fortælling, som vi hører år efter år i julen. Gud valgte jorden som sit sted. I fattigdom og afvisning. Men han kastede så stærkt et lys på mennesker, så vi aldrig igen kan blive usynlige her, nede på jorden.