En dør smækkede i London

Præsten gik og smækkede med kirkedøren i en fashionabel kirke i Londons velhaverkvarter. Navnet er Wilson Carlile, og det er i 1882. Carlile er opbragt over, at kirken er fuldstændig uengageret i den nød og elendighed, som mennesker lever i lige uden for kirkedøren. 

Wilson Carliles indignation gav stødet til, at han stiftede organisationen Church Army. Nu gjaldt det om at komme ud på byens gader og stræder og møde mennesker med budskabet om, at de er elsket af Gud, og med den basale hjælp, der er nødvendig for at leve. 

Carlile og hans arbejde blev inspiration for Kirkens Korshærs stifter, Hans Peter Mollerup. Indignation og ønsket om at være blandt mennesker på gaden er således en del af Kirkens Korshærs arv. Det samme er viljen til at hjælpe mennesker med de basale ting i livet.

Korshærsbladet beskriver Kirkens Korshærs arbejde netop nu. Arbejdet er mangfoldigt, og endda er ikke alt beskrevet her. Men i al sin mangfoldighed er Kirkens Korshærs arbejde kædet sammen af nærvær, omsorg og respekt som grundlæggende kendetegn. Med det menneske, vi møder, i centrum kan vi skabe gode øjeblikke af nærvær, omsorg og respekt. Det er berørende beskrevet i de mange fortællinger på de følgende sider.

Åbne døre hos Kirkens Korshær
Kirkens Korshærs opgave er at værne om medmennesket ved at give basal hjælp.

Det er den første del af beskrivelsen af Kirkens Korshær. Den anden del er, at vi protesterer, når vi oplever, at mennesker ikke bliver hjulpet, dér, hvor det havde været muligt. Det er arven fra indignation og protest helt tilbage til Wilson Carlile i London.

Indignation og inspiration skal følges ad. Der er brug for inspiration til at bidrage til forbedringer. Det vil vi gerne i Kirkens Korshær. 
Inspiration har med ånd og åndedrag at gøre.  Det er livstegn.  Kirkens pinsefortælling er, at vi mennesker kan få kræfter og indsigt langt ud over os selv, når Guds Ånd, Helligånden tager fat.

Måske Ånden blæste Carlile ud på gaden i London i 1882 og smækkede døren bag ham. Med Ånden i ryggen må det godt suse om ørerne og smække med dørene. Det er livstegn.

Glædelig pinse!