Kirkepartnerskaber

I alle danske sogne lever udsatte mennesker med tunge, sociale problemer og svære liv. Mange søger hjælp og omsorg hos Kirkens Korshær i den nærmeste større by. Men det er en fælles opgave at værne om menneskelivet, og vi kan gøre mere, når vi lægger kræfterne sammen.

Kirkens Korshær, som er en 100 år gammel folkekirkelig organisation, vil derfor gerne styrke tilknytningen til sognene.

Vi ønsker dialog og samarbejde med jer og inviterer jer til et samarbejde mellem folkekirkens menigheder og Kirkens Korshærs lokale, sociale arbejde.

Vi håber, at I på et menighedsrådsmøde vil tage dette materiale med og derefter indgå et kirkepartnerskab. Med en seriøs og særlig tilknytning til et solidt, diakonalt arbejde hjælper I både de udsatte og styrker menighedens sociale profil.

Et styrket samarbejde med Kirkens Korshær kan engagere menigheden dybere i sociale emner til gavn for udsatte mennesker og menighedens liv og vækst.
 

Arbejdsområder, som Kirkepartnerskabet kan støtte:

- Varmestuer
- Nattjenester
- Døgnvarmestue
- Familiearbejde
- Gårdprojekter
- Aktivitetstilbud
- Arresthusarbejde

 

Download brochure om kirkepartnerskab

Download ’gudstjeneste-skabelon’ med inspiration til at holde en gudstjeneste om diakoni og Kirkens Korshær.
Læs om fotoudstillingen ’Hilsen fra virkeligheden’ som Kirkens Korshær gerne låner ud.
Læs Kristeligt Dagblads artikel Bliv fadder for en varmestue
 

Kontakt

Ønsker I at tegne et kirkepartnerskab til et lokalt, socialt korshærsarbejde og ad den vej styrke det diakonale fokus i jeres sogn, så kontakt:
Kampagneleder, Tenna Jepsen, på telefon 4040 2021 eller mail tenna.j(at)kirkenskorshaer.dk

 

Støt Kirkens Korshær >>

Du kan støtte Kirkens Korshærs arbejde ved enten at arbejde som frivillig eller ved at donere penge.

Vores brugere >>

Årsagerne til, at mennesker opsøger Kirkens Korshær for at få hjælp, er mange. Ofte spiller kriminalitet, ensomhed eller psykisk sygdom ind.

Hjælpearbejdet >>

Kirkens Korshær arbejder ud fra et kristent menneskesyn. Det vil sige, at vi tror på, at ethvert menneske er unikt og uendeligt værdifuld.