Hjælp i nærområdet

Sommeren over har der været bragt reportager om mennesker fra Rumænien, der opholder sig i Danmark, mange med romabaggrund. De fleste taler kun rumænsk og det er derfor vanskeligt at kommunikere og forstå, hvad deres baggrund er.

Det er klart, at det undrer og måske også frastøder os andre, som har tag over hovedet og ikke kunne forestille os et liv på gaden med pantsamling som indtægt.

Kirkens Korshærs medarbejdere er i kontakt med en del af disse mennesker via vores arbejde på gaderne og i varmestuer i København. Vi vil derfor gerne bidrage med vores viden ud fra samtaler med mennesker med romabaggrund i gaderne, samtidig med at vi understreger, at alle mennesker er forskellige, så billedet kan aldrig blive fuldstændigt.

Men de landsbyer, disse mennesker kommer fra i Rumænien, er i så ringe forfatning, at alt andet er en fordel. Uden fast strøm, kloakering eller ordentlig vandforsyning, sundhedsvæsen eller anden hjælp, skal de forsøge at sikre, at deres børn alligevel kan få en bedre opvækst. Indsamling af det pantede affald, der bliver efterladt i København, kan blive til hjælp til skolegang, sundhed og støtte til gamle forældre.

For at kunne sende mest muligt hjem sparer romaerne på alt til sig selv. De sover ude og opsøger billige madmuligheder. Men de sover også ude, fordi de ikke kan få plads på f.eks. hjemløseherberger.  Deres ophold i det offentlige rum generer og frustrerer andre, som færdes der, men det kan kun ændres, hvis de får bedre muligheder. Som EU-borgere har de ret til at opholde sig her, og så længe, forholdene i de rumænske landsbyer, de fleste kommer fra, er så ringe, vil mennesker blive ved med at forsøge at forbedre mulighederne for deres familier, også under meget primitive betingelser. Diverse forslag om at stresse og chikanere dem ud af byen har, ud over et etisk og juridisk underskud, også et udsigtsløst perspektiv. Det virker ikke. 

På længere sigt kan de rumænske romaers forhold kun forbedres effektivt ved udvikling i  deres hjem-områder. Her giver sloganet  ”Hjælp i nærområdet” mening.  Hjælp, givet direkte til en NGO i nærområdet, har finske hjælpeorganisationer gode erfaringer med. Her har man f.eks. sørget for stabil og ren vandforsyning til landsbyens beboere.

Det kunne også være en mulighed med statslige midler eller via f.eks. venskabskommuner at hjælpe direkte. EU-programmer til at forbedre forholdene for romaer har været i gang i lang tid, men med for ringe resultat efter vores indtryk.

Som præst holder jeg med jævne mellemrum korshærsgudstjenester i København, hvor mange rumænske romaer deltager, selv om de ikke forstår sproget eller kender salmerne. De beder og tænder lys for deres kære derhjemme. De deltager i nadverens fællesskab.  Efter gudstjenesten drikker vi kaffe. Samtale kan det ikke blive til på grund af sprogforskellene. Men man kan kommunikere på andre måder. En mand sad med sin mad – nogle pølser og brød, og da jeg satte mig, rakte han straks noget af det frem for at byde.

Ingen er så fattig, at man ikke har noget at give, og ingen er så rig, at man ikke kan modtage, lyder det kloge ord. Men det er også sandt, at rigdom og muligheder forpligter. De fattige rumænske romaers tilstedeværelse er en påmindelse til os om at dele konkret og samtidig arbejde på politiske løsninger for forbedringer i Rumænien.