Hjemløshed river hul i sjæl og krop

I sommertiden er det dejligt at sove udenfor. Danskerne drager til campingpladser, skov og strand. Vi tager shelters i brug, hvor vi rigtig kan nyde de lange, lyse nætter, bølgeskvulp og gøgekuk. Ren idyl.

Om sommeren kan det være svært at have medlidenhed med hjemløse mennesker.  Det er noget andet om vinteren. Når vinden bider, og sne og is dækker gaderne, gyser vi indendørs og sender tanker og måske soveposer til den, der ikke har et varmt hjem at søge ind i. Men om sommeren? Det kan da ikke være det store problem, skulle man tro.

Men det er det.  For at være uden hjem er ikke kun at mangle varme. Det er at være uden tryghed, base, vaske- og madlavningsmuligheder. At leve i frygt og være konstant på vagt. At blive arresteret for at sove under et halvtag eller en busk. At blive frataget papirer og penge. At gå med sår, der ikke vil læge og sygdomme, der ikke bliver behandlet ordentligt.

Det er godt, at Kirkens Korshær og andre tilbyder plads på herberger eller forsorgshjem. Vi kan gøre meget for at lindre situationen for mennesker ramt af hjemløshed.

Men der kunne gøres meget mere for at forebygge, at mennesker mister deres bolig på grund af manglende huslejebetaling. Som man kan læse længere inde i bladet, kunne danske kommuner tage nogle enkle midler i brug for at forebygge, at mennesker sættes ud af deres bolig på grund af manglende betaling. Hvis boligsikring blev udbetalt automatisk ligesom andre offentlige ydelser til dem, som er berettigede til det, ville det i mange tilfælde have en gavnlig effekt. Der ville være økonomi til at betale husleje, og dermed kunne menneskelige tragedier som udsættelse af bolig undgås.

Hjemløs i eget hjem

Økonomi er en vigtig faktor, men ikke den eneste, hvis man skal fastholde et hjem. Ensomhed og kedsomhed er bofæller, som ikke flytter ud, selv om de er nok så uvelkomne. Så er det nærliggende at genoptage misbrug blandt ligesindede på bænken eller i skuret. Kirkens Korshærs bofællesskaber har erfaring for, at følgeskab i hverdagen, mennesker at tale med om store og små ting i livet, kort sagt fællesskab gør fire vægge til et hjem. At opleve sig kendt og værdsat er ikke en luksus, men et helt basalt behov hos os alle.

Et opsøgende naboskab, både fra rigtige naboer, frivillige og ansatte støtte-kontakt-personer er helt nødvendigt, for at et hjem kan være en tryg base og ikke en polstret kasse, hvor vi som samfund anbringer mennesker, fordi vi ikke ønsker at blive generet af at se dem i det offentlige rum.