Hvem møder du?

af Chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen

Vi ser for lidt til hinanden.
Det gamle refræn er sandt, hvis man laver en lille, men vigtig ændring: Vi ser ikke for lidt til ”hinanden”, men vi ser for lidt til ”hverandre”. ”Hinanden” er dem, som ligner os selv i indkomst, uddannelse, bolig, alder. Vi bor ved siden af hinanden, spejler os i hinanden, køber bil og indretter hjem som hinanden, rejser og vælger kulturtilbud og spisevaner i tæt parallelføring.
Kender du typen? Vi ser meget til hinanden.
Men de andre, som på alle de nævnte parametre er anderledes end vi selv, ser vi ikke meget til. Alene af den grund, at de befinder sig andre steder. Bor og færdes andre steder. Måske samler de flasker om natten, kæmper med dæmoner eller går med aviser, mens andre sover; måske sidder de i varmestuen, bor på herberget, hænger ud på bænken eller under broen.

Mange, som bliver medarbejdere i Kirkens Korshær, bliver både overraskede og forskrækkede over det nye, som møder dem. Man kommer til at møde helt andre mennesker, helt andre vilkår og tanker og forudsætninger, end dem, man selv og ens foretrukne omverden har og kender.
Og man forstår, hvorfor Kirkens Korshærs formål ”at være til hjælp for nødstedte mennesker” stadig er aktuelt 101 år efter, at Kirkens Korshær blev stiftet. Menneskeliv, man slet ikke forestillede sig, udspiller sig under ganske andre, vanskelige vilkår, end de kendte, og det sker på ganske få hundrede meters afstand.

Samtalen, folkeligt og politisk, om forholdene for udsatte mennesker i Danmark, er ikke velkvalificeret, og det er, fordi vi kun ser hinanden og ikke hverandre i vores forskellighed. Derfor bliver pligter og løsninger udmålt efter en målestok, som ikke passer til udsatte menneskers liv.

Flere unge, udsatte mennesker
For det er lange forløb og langsigtede tiltag, som skal prioriteres, og de er tit sværest at finde politisk forståelse for. Kirkens Korshær har med bekymring iagttaget en stille indsivning af unge mennesker på varmestuerne. Det er ikke nogen massiv invasion, men en tendens, som er blevet stadig tydeligere over det seneste år.
Der er blevet markant flere unge hjemløse i Danmark. Kirkens Korshær opfordrer regeringen til at fremsætte forslag om en fortsættelse af hjemløsestrategien, som i den seneste periode har betydet, at mange hjemløse har fået bolig. Pengene må afsættes på finansloven, for socialt udsatte mennesker er også samfundsborgere i Danmark.

Hjemløshed anno 2013
En fortsættelse af hjemløsestrategien skal tage udgangspunkt i den aktuelle situation, hvor unge hjemløse og udenlandske hjemløse i de store byer udgør store grupper. Kirkens Korshær arbejder på, at det skal være muligt for offentligt støttede hjemløseherberger at modtage udsatte, udenlandske hjemløse. Vi mener, at det er ulovligt at afvise mennesker i nød, hvis der er ledige pladser, og det er ubestrideligt umenneskeligt, når mennesker med svær sygdom og læsioner ikke kan få plads på herberget. Hjemløse, der ønsker bolig, skal hjælpes til det. Ikke, fordi vi ikke vil se dem på bænkene og i parkerne eller på varmestuerne, men fordi det kan gavne dem, hjælpe til flere og bedre dage. Statistikken taler sit tydelige sprog: Alkohol- og stofmisbrugere, hjemløse, sindslidende og fattige har
i gennemsnit en levetid, som er 22 år kortere end den resterende del af
befolkningen.

Fattigdomsgrænse er et godt redskab
Når vi ser for lidt til ’de andre’, er det også, fordi fattigdom har det med at gøre sig usynlig.
Mennesker udstiller den ikke, men kæmper ofte hårdt i det skjulte. Kirkens Korshær er derfor meget tilfreds med, at regeringen har defineret en dansk fattigdomsgrænse. Man regner en person for fattig, hvis denne i tre år i træk har levet for under den danske såkaldte medianindkomst. I kroner betyder det 103.000 kr. om året efter skat for en enlig. En enighed om en grænse, hvor mennesker er i risiko for at blive fattige, er med til at sikre, at vi faktisk ser den fattigdom, som er, og kan arbejde på at mindske den.

Tag ansvar
Livrem og seler er noget, man kvæles i, hvis de bruges forkert. Meget i det offentlige rum i dag er knuget af ”nulfejls-kultur” Ingen tør tage endelige beslutninger, for tænk, hvis det var en fejl, og man fik kritik for det. Omtanke skal ikke forsømmes, men nulfejlkulturen betyder, at mennesker lades i stikken, når man for en sikkerheds skyld lader være med at gøre noget, som kunne have betydet en positiv forandring.

Stadig dér, hvor ingen andre er
Som noget nyt kan man også blive støttemedlem af Kirkens Korshær og dermed bidrage til hjælpen til nødstedte mennesker. For Kirkens Korshær vil blive ved med at tage udfordringer op dér, hvor ingen andre er, og stadig med afsæt i det kristne evangelium. Til den opgave indbyder Kirkens Korshær alle, som vil være med. Flere end 8000 frivillige og ansatte medarbejdere er allerede i gang på 282 adresser i 179 byer, og de vil tage varmt imod flere, som kan glæde sig til at se andre end sig selv og hinanden.
Se op, se ud, se mennesket.

Denne kommentar er bragt i Korshærsbladet august 2013