Så springer vi ud

Påske. Forår. Alting springer ud. Med alt hvad det betyder af forventningsfuldt forår, prangende påskeliljer og syngende solskin. I forretninger og kirker har vi ønsket ’god’ eller ’glædelig påske’. Nu er der lyse og glade dage med samvær med familie og venner.

Det er godt at have nogen at være sammen med, når det hele springer ud. Påskefrokoster eller middage, snak om dit og dat eller dybsindige samtaler og opdateringer om, hvor man er i livet.

Men mange helligdage er lig med stille dage for ensomme mennesker. Dage, hvor ensomheden ikke kan skjules af arbejdsmæssig travlhed eller små og store indkøb. Besøg af hjemmehjælp tynder ud til det absolut mest nødvendige. Ensomme. Sådan er dagene for mange mennesker.

Ensomhed er aldrig selvvalgt

Vi kan springe ud som hvad som helst i retning af køn og seksualitet. Skabene springer op på stribe. Men at springe ud som ensom – det er næsten mere, end et menneske kan magte. Hvem skal man også springe ud overfor? Som ensom har man i sagens natur ikke nogen at springe ud for og til. Udspring uden publikum. Jeg er ensom. Det er svært at få sagt, endda bare til sig selv.

Ensomhed kommer ikke inde fra et menneske, men udefra. Ved at andre mennesker ikke ser eller hører en. Ved svigt og skuffelser, som gør, at et menneske trækker sig ind i sig selv.

Både unge og ældre mennesker lever ensomt i perioder eller i størstedelen af livet. En ny undersøgelse viser, at 212.000 mennesker i Danmark ofte eller altid føler sig ensomme. Alle mennesker kan blive ramt af ensomhed og på forskellige tidspunkter i livet. Derfor har Kirkens Korshær tilsluttet sig ’Folkebevægelsen mod ensomhed’. I løbet af foråret vil der være særligt fokus på, hvad vi i Danmark sammen kan gøre for at bryde ensomheden.

At bryde ensomhed

Ikke kun til påske eller jul, men hver eneste dag året rundt opsøger ensomme mennesker Kirkens Korshær. Sankt Nicolai Tjenesten er netværk for mange mennesker, som kommer eller ringer og dermed får brudt ensomheden. I varmestuerne har vi en ambition om at kunne hilse på gæster og brugere ved navn. Det er vigtigt, at nogen kender mit navn, spørger, hvor jeg har været og siger på gensyn, når jeg går.

Gode øjeblikke tæller.