Tyve, enogtyve og 22

af chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen:

Kender du, kære læser, den gamle børnegåde: ”Hvad kommer efter tyve?”  Det er umuligt at svare rigtigt. Svarer man ”enogtyve”, skulle svaret have været: ”politiet”, men svarer man ”politiet”, var det rigtige svar: ”enogtyve”. 

Det er som er ”Catch-22”, umuligt at navigere i.

Jeg har det på samme måde med regeringens nye, sociale 2020-mål. Det er umuligt at navigere i forhold til målsætninger, som er uden medfølgende finansieringsplan. Men det er heller ikke muligt at opstille et økonomisk mål, uden en grundig drøftelse af metoderne.
Regeringens målsætning er, at antallet af hjemløse skal reduceres med mindst 25 % frem til år 2020. Betyder målsætningen, at regeringen vil fortsætte den forrige regerings hjemløsestrategi fra 2009-2012? Her blev ½ mia. kr. anvendt til at arbejde målrettet med at forbedre forholdene for hjemløse i Danmark. Hjemløsetallet er steget siden da.
Der skal økonomi bag ordene i 2020-planen, for ord alene gør det ikke. Kirkens Korshær har sammen med andre foreslået, at der etableres en social fond, som på den lange bane kan finansiere de behov for forbedringer, der er på det sociale område. Mange flere udsatte unge dukker lige nu op i det sociale billede. Der er behov for handling her og nu.

Hvorfor kun én rigtig metode?
”Housing-first” har været det metodemæssige valg til bekæmpelse af hjemløshed: Først får den hjemløse en bolig. Derefter skal der følges op med boligstøtte i en social indsats, så man kan være i sin bolig. Det er sidste del af indsatsen, det kniber gevaldigt med.
Hvorfor er egen bolig i øvrigt det store gode, når vi samtidigt ved, at ensomhed er den store folkesygdom, der gør timer og dage til langstrakt pinsel for så mange mennesker? I 2020-planen skriver regeringen: ”forsorgshjem…er ikke beregnet til længerevarende ophold.” Mennesker er forskellige, og der skal være flere forskellige måder at leve på, også når man er tidligere hjemløs. Jeg tror, at de mennesker, som har skrevet 2020-målene selv er meget glade for deres egen bolig. Men derfor behøver det ikke at være løsningen for alle. Forsorgshjem kan for nogle mennesker være en tryg og varig ramme om et vanskeligt liv. Der er omsorg, arbejdstilbud og menneskeligt selskab. Lad forsorgshjemmene få lov at give den omsorg og langsigtede hjælp, som mennesker efterspørger.
Så kommer der måske noget efter tyve: år enogtyve med bedre forhold for udsatte mennesker.