Vores frivillige: Jette

Livet kommer i perspektiv
Tekst & foto: Lisette Leth-Andersen

Det var nogle af Jette Brøggers venner, som allerede var frivillige i Sct. Nicolai Tjenesten, som foreslog hende at blive frivillig. Det er snart fem år siden. Efter en ansøgning og en samtale var den pensionerede skolelærer ”ansat” og kom på sin første vagt i samtaletjenesten, som ligger på Nikolaj Plads i København. Her tager over 200 frivillige årligt imod mere end 26.000 samtaler.

- Jeg må indrømme, at det var en smule angstprovokerende at blive kastet ud i de første samtaler, og jeg kan endnu  huske en kvinde, som jeg talte med den allerførste gang. Det gør også stadig et stort indtryk på mig at tale med folk som møder op personligt.

Selv om det oftest er ensomme eller ulykkelige mennesker, som kontakter Sct. Nicolai Tjenesten enten telefonisk eller personligt, har Jette mange gode oplevelser i sit frivillige arbejde.

- Og det er ikke kun, hvis folk siger tak for samtalen, men også når jeg har fornemmelsen af, at samtalen er gået godt - og man har leet. Der kan være folk imellem med en fantastisk selvironi, og det kan jeg godt lide.

For ikke at tage arbejdet med hjem, har Jette noget helt konkret, hun gør.

- En samtale tager som regel mellem 15 og 45 min., så jeg tager små notater undervejs. Men når vagten er slut, river jeg papiret i stykker, og så glemmer jeg det.

I sin øvrige fritid lærer Jette portugisisk, er amatør-ornitolog og synger i kor, så hun har egentlig nok af interesser at pleje. Alligevel synes hun, at det giver god mening også at være frivillig i Sct. Nicolai Tjenesten.

- Hvis man har en lav tærskel en dag, og der er noget i samtalen, som går tæt på, kan det berøre en meget. Vi er jo alle sammen mennesker, som har levet et liv og har ting med i bagagen. Men man skal hele tiden huske på, at det er mennesker i nød, der ringer ind, så det er ikke mig, der er i fokus. Det sætter ens eget liv i perspektiv, og det er rigtig sundt.