Kirkens Korshær logo (hvid)

Gå til hovedside

Nikolaj Plads 15
1067 København K

CVR: 82883711
EAN: 5790002333897

Bankoplysninger:
Reg.: 9541 konto: 5401429

Telefon: 33 12 16 00
kk@kirkenskorshaer.dk

Der skænkes suppe op

Bliv frivillig i Varmestuen i Esbjerg

Som frivillig i varmestuen i Ribegade er du sammen med en gruppe frivillige og ansatte med til at sikre at de hjemløse, misbrugerne, psykisk syge og andre udsatte mennesker har et trygt og sikkert sted at gå hen i en ellers hektisk og for mange kaotisk hverdag.

Vi mødes over en kop kaffe, et brætspil, et par strikkepinde og en snak. Det centrale i dette arbejde er nærværet, omsorgen og respekten for det enkelte menneske.

Som frivillig kan du også være med på køkkenholdet. Fra kl. 8.30 om morgenen er der morgenmad og omkring kl. 9 begynder forberedelserne til dagens varme frokost kl. 12.
Køkkenet ledes med kærlig hånd af Jeanette, der har det forkromede overblik.
Arbejdstider aftales individuelt

Hvem er du?

Vi forventer ikke, at du har en særlig baggrund eller uddannelse for at være frivillig i varmestuen. Varmestuens personale og frivillige kommer med mange forskellige baggrunde. Nogle er ufaglærte, andre har en sundhedsuddannelse, en tøjbutik, et rengøringsgen.

Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af et fællesskab, hvor vores hovedformål er at skabe et trygt og rart sted at være for brugerne.

Vi forventer, at du:

  • Er rummelig og omsorgsfuld
  • Er tålmodig, stabil 
  • Er udadvendt, kontaktskabende og kan bevare roen i et til tider hektisk miljø
  • Brænder for at arbejde med socialt udsatte
  • Er god til at samarbejde og holde aftaler

Vi kan tilbyde dig:

  • Et meningsfyldt frivilligjob
  • Opkvalificerende kurser
  • Netværksmøder med andre frivillige
  • Et indblik i og en forståelse for en anden del af samfundet

Du er velkommen til at ringe til leder Poul Juhl Rasmussen på 21757584 og høre mere om mulighederne for at blive frivillig.