Kirkens Korshær logo (hvid)
Randers
Kirkens Korshær logo (hvid)

Gå til hovedside

Nikolaj Plads 15
1067 København K

CVR: 82883711
EAN: 5790002333897

Bankoplysninger:
Reg.: 9541 konto: 5401429

Telefon: 33 12 16 00
kk@kirkenskorshaer.dk

Varmestue-frivillige i gang med maduddeling

Bliv frivillig i Randers

Kirkens Korshærs byarbejde i Randers har omkring 100 frivillige tilknyttet. Vi har mange forskellige opgaver, de fleste i forbindelse med genbrugsbutikkerne med sortering og salg, afhentning af møbler m.m. Men der er også mange andre opgaver, der skal løses, og som der er brug for frivillige hænder til. Der er håndværksmæssige opgaver som maling og istandsættelse, rengøring og vedligehold, og der er køkkenopgaver med hjælp til madlavning, bagning m.v.

Har du lyst til at være en del af et givende fællesskab som frivillig? Kontakt Kirkens Korshærs leder for byarbejdet: Sarah L. Christensen, 23467929.
...

Har du lyst til at yde en indsats i dit lokalområde, hvor du med sikkerhed gør en forskel for udsatte borgere, kan du blive frivillig i Kirkens Korshær.

Fællesskabets betydning

Uanset hvilke og hvor mange opgaver, du som frivillig er med til at løse, er du en vigtig del af fællesskabet i Kirkens Korshær. Det er vigtigt, at den enkelte oplever, at være en del af en større sammenhæng.

Arrangementer for frivillige og brugere af stedet

Der er forskellige tilbud i løbet af året. For yderligere information kontakt Byarbejdet: randersby@kirkenskorshaer.dk. Du kan også følge os på Facebook: "Kirkens Korshær Løgstrupgården, Randers" eller komme forbi til en kop kaffe.

Hvordan bliver du frivillig?

Du kan ringe til ”Løgstrupgården” tlf. 8642 0380 dagligt mellem kl.10-12 og træffe aftale om et besøg, eller du kan sende en mail til os på randersby@kirkenskorshaer.dk.

Du har flere muligheder i Randers

Frivillig i Løgstrupgården

Løgstrupgården i midtbyen giver tilbud om at være med i et socialt fællesskab omkring genbrugsopgaver, fællesspisning, torsdagscafé, systue, korshærsgudstjenester, sommerlejre, udflugter og andre arrangementer. Gennem de forskellige aktiviteter skabes små og store fællesskaber og netværk, som er med til at berige livet. I de forskellige aktiviteter kommer de enkeltes evner og viden fællesskabet til gode og er med til at styrke såvel den enkelte som fællesskabet.

Frivillig i Rytterknægten

Rytterknægten er beliggende i den nordlige del af Randers og har ligeledes mange forskellige aktiviteter til fremme for fællesskab og kreativitet. Der er genbrugsopgaver og fredagscafé, ligesom der er kludeklip, kniple, krea-og malerhold.

Kirkens Korshærs logo som skilt på butiksfacade.

Find din butik

Se butikker i nærheden
Frivillige: Livet er bedre, når der er brug for dig

Bliv frivillig

Og vær med til at gøre en forskel