Årsmøde 2021

Grundet corona er det planlagte Årsmøder på Nyborg Strand aflyst. I stedet vil der blive holdt en digital generalforsamling den 5. juni.

Kirkens Korshærs hovedbestyrelse har besluttet, at Årsmødet 20/21 bliver reduceret til kun at være generalforsamling, som bliver holdt digitalt.

Det betyder desværre, at det planlagte årsmøde på Nyborg Strand igen i år må aflyses. 

I henhold til vedtægterne vil det til generalforsamlingen være hovedbestyrelsen, medlemmer af de regionale korshærssamråd, en fra hver bestyrelse på de selvejende institutioner samt medarbejderudvalget, som deltager.

Medlemmer af Foreningen Kirkens Korshær har mulighed for at overvære årsmødet og deltage som observatør til den digitale generalforsamling. Som observatør har man i følge vedtægterne ikke stemmeret til generalforsamlingen.

Tilmelding

Det er nødvendigt at tilmelde sig til årsmødet. Det gøres ved at sende en email til frivillig@kirkenskorshaer.dk med navn, mailadresse og postnummer.

Tilmelding skal ske senest den 13. maj 2021.

Dagsorden for generalforsamlingen

  1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere
     
  2. Godkendelse af hovedbestyrelsens beretning for det forløbne år
     
  3. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse
     
  4. Indkommet forslag stillet af medlemmerne fra Korshærssamrådet i region Østjylland:

    "En drøftelse af en samlet markedsføring af korshærsdagene med henblik på at skabe en synergieffekt i forhold til en politisk dagsorden i relation til FN´s internationale fattigdomsdag."
     
  5. Fastsættelse af medlemskontingent for det kommende år
     
  6. Bekræftelse af valg af medlemmer til hovedbestyrelsen i henhold til lovenes § 7, bortset fra medlemmer, der vælges af hovedbestyrelsen
     
  7. Valg af statsautoriseret revisor
     
  8. Eventuelt