Ny lov styrker Socialtilsynet – men rammer skævt

Kirkens Korshær bifalder lovudkastet, som organisationen ser som en styrkelse af Socialtilsynet. For Kirkens Korshær mener, at et styrket tilsyn fører til en øget kvalitet og bedre tilbud til borgerne. Derfor bakker Kirkens Korshær til fulde op.

Som organisation har Kirkens Korshær også stor sympati for de politiske ønsker, der ligger bag at ville gøre det sværere for private erhvervsdrivende at udtage profit fra socialområdet. Men Kirkens Korshær mener ikke, at det nuværende udkast til fulde favner de ambitioner.

Det gælder eksempelvis, når det kommer til selve definitionen på private tilbud. For som det fremgår lige nu ligestiller definitionen i udkastet private erhvervsdrivende med NGO’er som Kirkens Korshær.

Kirkens Korshær har ikke profit for øje

De seneste år har Kirkens Korshær været igennem en omfattende organisationsændring, der blandt andet er sket i kølvandet på organisationens godkendelse som almennyttig forening og de stadigt stigende krav til organisationer. Derfor er Kirkens Korshær – og mange andre NGO’ers  -  bygget op med en koncernlignende struktur.

Det er Kirkens Korshær glade for. For det er en struktur, der sikrer gensidig repræsentation på bestyrelsesniveau. Som betyder, at Kirkens Korshær kan koordinere, kvalitetsudvikle og benytte vores ressourcer bedst muligt og til gavn for brugerne. Og som danner grundlag for de af Socialstyrelsen godkendte tilbud og takster. Men de mange modsatrettede krav kræver mange ressourcer – og det er en knaphed i en forening som Kirkens Korshær.

Med det nye forslag frygter Kirkens Korshær, at organisationen fremadrettet vil blive betragtet som en privat koncern med profitmaksimering for øje. Det kunne ikke være længere fra virkeligheden, og man behøver ikke at kigge længere end Kirkens Korshær regnskaber for at se det. Organisationen har aldrig udtaget profit til personlig eller organisatorisk vinding – og kommer aldrig til at gøre det. Og et eventuelt overskud får direkte til Kirkens Korshærs almennyttige og velgørende arbejde.

Forskel på kommuner og civilsamfund

Lovudkastet nævner desuden intet om, hvordan tilsyn med økonomien i andre offentlige tilbud, som drives af eksempelvis kommuner. Det skaber en ulighed, at offentlige instanser og civilsamfundsorganisationer ikke bliver målt med samme målestok og lineal.

Det bliver understreget af lovudkastet. For det lægger op til, at organisationer som Kirkens Korshær i fremtiden vil være under skærpet Socialtilsyn. Noget, der vil giver organisationerne en ikke uanseelige administrativ byrde – og vil forringe både kvalitet i tilbud og organisationernes økonomi. Samlet set er Kirkens Korshær derfor dybt bekymrede over forslagets konsekvenser for nonprofitorganisationerne.

Derfor foreslår Kirkens Korshær, at der indføjes bestemmelser, som skærmer NGO’erne fra det skærpede Socialtilsyn. I stedet vil organisationen foreslå, at man fastholder den nuværende ordning med tilsyn af organisationernes tilbud.

Kritik af høringsvilkår

Men som organisation må Kirkens Korshær også komme med kritik af den konkrete høring og de vilkår som organisationen – og andre lignende aktører – operer under.

Det er tæt ved umuligt at være med til at kvalificerer lovarbejdet, når tidsfristerne er stramme, høringer foregår over weekender eller i ferier, eller som i dette tilfælde: At vi slet ikke optræder på høringslisten – selvom Kirkens Korshær driver tilbud med over 700 pladser til forskellige målgrupper.

Kirkens Korshær har stor forståelse for, at den statslige administration også er under et øget pres, blandt andet på grund af covid-19. Men så meget desto mere vigtigt er det, at lovkvaliteten ikke lider. For de beslutninger, som kommer gennem lovgivningen påvirker både aktører og mennesker langt ud i fremtiden.

Derfor vil Kirkens Korshær gerne bede om, at organisationen for fremtiden anses som høringspart i sager om tilsyn og optræder på de relevante lister.

Kirkens Korshær står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning.

Om høringssvaret

Høringssvaret er givet i forbindelse med forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service (Styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud). Du kan læse mere om baggrunden for høringssvaret her.