Nyhed

Odense har knækket koden

Mens antallet af hjemløse i Danmark de sidste ti år er steget støt, har Odense kommune med Housing First-tilgangen næsten halveret antallet af mennesker i hjemløshed.

Med housing first giver man mennesker i hjemløshed og støtte til at blive i den

Efter et årti med ‘Housing First’ (HF) som tilgang til hjemløshed er resultatet fra Odense Kommune ikke til at tage fejl af:Det virker! Hjemløsheden er i perioden faldet med 40 procent.

Opskriften på succesen er klare politiske prioriteringer og et bredt samarbejde på tværs af kommune, boligselskaber og civilsamfundsorganisationer, fortæller rådmand for beskæftigelses- og socialområdet i Odense Kommune Brian Dybro (SF).

Gode forudsætninger

Odense Kommune har gennem en lang årrække haft en boligpolitik, der har prioriteret betaleligt alment byggeri højt. Derfor har Odense i modsætning til mange andre store kommuner en stor mængde billige lejeboliger. Det har fra start givet et godt udgangspunkt for at arbejde med ’Housing First’. For man har ikke først skullet ud at finde permanente boliger.

Rådmand i Odense Brian Dybro (SF)
Brian Dybro (SF) er rådmand for beskæftigelses- og socialområdet i Odense Kommune og har tidligere været ansat på Kirkens Korshærs varmestue i Odense. Foto - Odense Kommune

Derudover har kommunen i etableringen af ‘HF’ haft fokus på at gøre det så nemt som muligt for det enkelte menneske, fortæller Brian Dybro. For at forklare bruger han processen fra boliganvisning til indflytning som eksempel.

Skal man som tidligere hjemløs flytte i egen bolig, har mange brug for hjælp til at betale indskud og til at købe møbler og andre ting. Det kan man søge hjælp til i kommunen. Ofte er det en lang proces, hvor man skal i kontakt med flere forskellige afdelinger i kommunen. Derfor bliver det en praktisk forhindring for at flytte i egen bolig. Som løsning har Odense Kommune lavet en samlet ordning, hvor det bliver hastebehandlet.

Et fælles ansvar

Men det er ikke kun mængden af boliger, som er afgørende. Mindst lige så vigtigt er det, at kommunen har et tæt samarbejde med de lokale boligselskaber. Et samarbejde, som bygger på gode relationer og klare aftaler.

- Vi har en fælles forståelse af, at det er et samfundsproblem, som vi sammen skal løse, siger Brian Dybro.

Derfor er det både i kommunens og boligselskabernes interesse at få anvist de rigtige boliger til de rigtige mennesker. Og at hjælpe dem til at fastholde boligen, når de har fået den.

- Boligforeningerne kontakter os direkte, hvis der er nogen problemer. Og så kan vi fra kommunal side gå hurtigt ind og gøre noget, hvis en beboer eksempelvis er bagud med huslejen, eller naboerne klager. På den måde forebygger vi udsættelser, siger Brian Dybro.

Der skal støtte til

heinz wolf
Undersøgelser viser, at størstedelen af de mennesker, som lever med hjemløshed, vil kunne få gavn af Housing First og fastholde en bolig, fortæller Heinz Wolf.

Med ‘Housing First’ ønsker man ikke bare at give mennesker en bolig, man vil give dem et bedre liv.

Derfor er en bolig i sig selv ikke nok. For de ting, som tidligere har gjort det svært at bo i egen bolig, flytter ofte med. Derfor er
det afgørende, at man fra start får tildelt en fast bostøtte, fortæller leder og chefkonsulent i Kirkens Korshær, Heinz Wolf.

Men hvad betyder det egentligt? Chefkonsulenten svarer:

- Tidligere har man sagt: ’I kommunen er vi blevet enige om…’ og har på den måde truffet beslutninger på folks vegne. Men det er ofte meget uoverskueligt for den enkelte. For det kommer hurtigt til at handle om, at
man skal i misbrugsbehandling eller i arbejde.

- Den gode bostøtte spørger: ’Hvad kunne du godt tænke dig?’ og lytter reelt set til, hvad der bliver sagt. Også hvis det lige nu og her handler om, at man gerne vil være mere stabil i sit misbrug eller have hjælp til rengøringen.

Virker det? Alt tyder på, at svaret er ja. For over 80 procent af dem, der har fået anvist en bolig gennem Housing First indsatsen i Odense, fastholder den stadig efter tre år.

Vigtige fællesskaber

Der er mange ting, der bliver nemmere, når man flytter i egen bolig. Men mange oplever det ofte som værende meget ensomt. Derfor spiller organisationer som Kirkens Korshær en vigtig rolle. For her tilbydes et fællesskab, som giver tryghed og fungerer som sikkerhedsnet under den enkelte. Et sted, man altid kan komme og være – også når det hele er rigtigt svært.

- Når timerne derhjemme bliver lidt lange, kan man komme hos os i varmestuen. Det er lidt ligesom den dagligstue, vi andre har derhjemme. Her kan de få noget socialt samvær og tale med brugere, frivillige og personale. Og de kan se fjernsyn sammen med andre og få et måltid mad, siger Heinz Wolf.

Over aftensmaden, med kaffen i hånden eller foran tv’et, kan man i ro tale om livet i lejligheden. Og eventuelle problemer kan italesættes, og løsninger findes.

- Det er ikke særligt nemt at flytte i egen lejlighed efter at have boet på herberg eller gaden. For der er mange ting, man skal gøre og måske aldrig har lært. Det hjælper vi med på varmestuen og viser, hvordan man eksempelvis bruger NemID eller finder den rette TV-udbyder. Vi kan også hjælpe med at få kontakt til de rigtige i kommunen, når der er problemer eller brug for hjælp, siger Heinz Wolf.

Odense- modellen
  1. Tæt samarbejde mellem kommune og boligorganisationer
  2. Individuel og helhedsorienteret bostøtte
  3. Stærk organisering omkring indsatsen med et veludviklet samarbejde med civilsamfundsorganisationer som Kirkens Korshær

Målet er nul

Odense er nået langt, men de er ikke nået i mål, fortæller Brian Dybro. For målet er klart: Odense skal afskaffe  hjemløsheden. Et mål, som rådmanden er overbevist om, at kommunen kan nå. Hvis de bliver ved med at arbejde og udvikle på deres Housing First model.

- Samarbejdet, rammerne og forudsætninger er på plads. Og når 80 procent fastholder deres bolig, så virker det også. Men vi må erkende, at der stadig er nogle, som skal have mere hjælp, siger Brian Dybro.

Over de næste tre år er der afsat penge i kommunalbudgettet til at begynde med den tværfaglige støttemetode ACT i Odense. Med forhåbning om at det kan være vejen til at hjælpe dem, der har det sværest. For det er i sidste ende det, det hele handler om, mener Brian Dybro.

- Alt det her kommer hurtigt at handle om samarbejde på tværs af sektorer og billige boliger, og det er også vigtigt. Men vi skal huske på, at det her handler om mennesker, som har det rigtigt svært. Dem har vi som samfund et ansvar for at hjælpe.

Bolig først - og støtte til at blive i den

En vigtig del af Housing First indsatsen er, at en bolig skal komme med støtte og hjælp. I Danmark arbejder man med tre forskellige former for bostøtte.

ICM - Intensive Case Management
Med ICM gives en fast støtteperson, som skal hjælpe med det praktiske og sociale i at flytte i egen bolig. Støttepersonen
fungerer derudover som kontaktperson og koordinator. Støtten gives så længe, der er behov for det.

CTI - Critical Time Intervention
CTI er en tidsafgrænset og faseinddelt støtte, der gives i overgangen fra eksempelvis herberg til egen bolig. Typisk vil et forløb vare omkring ni måneder, hvor støtten mindskes i takt med, at man lærer at stå på egne ben.

ACT - Assertive Community Treatment
ACT er en tværfaglig indsats, hvor der sammensættes et hold specialister, bestående af eksempelvis misbrugsbehandlere, psykiatere, læger og andre. Sammen kan de rumme kompleksiteten i den enkeltes situation.


Artiklen blev oprindeligt brag i Korshærsblad #1 2021. Læs mere om, hvordan du kan modtage bladet her.