Transmogriffen

Alle unge i alderen 15 til 30 år er velkomne i Transmogriffen.

De der bruger Transmogriffen, kan have vidt forskellige grunde til det. Nogle kommer fordi de er psykisk sårbare, andre er ensomme, har problemer i familien, spiseforstyrrelser, depression, uønsket graviditet, integrationsvanskeligheder, dødsfald i familien eller omgangskredsen, sygdom, incest, voldtægt, selvmordstanker eller andet.

Du er velkommen i Transmogriffen uanset om du opfatter dine problemer som værende lidt eller meget alvorlige, nye eller gamle.

Nogle bruger Transmogriffen som deres faste værested og kommer her flere gange om ugen i længere perioder. Andre kigger blot forbi en gang i mellem til en snak og socialt samvær.