Høringssvar

Der er brug for et permanent socialt frikort

Kirkens Korshær er tilhængere af ordningen med det sociale frikort. Derfor mener organisationen også, at ordningen bør gøres permanent.

Kirkens Korshær logo

De mest udsatte mennesker i samfundet, skal have mulighed for at deltage i det fællesskab, som arbejdsmarkedet udgør. Det er et vigtigt punkt for Kirkens Korshær. Og det sker gennem ordningen med det sociale frikort.

Social- og ældreministeriets evaluering af det sociale frikort viser, at ordningen øger både fysisk og mental trivsel. Det er blevet foreslået at beløbsgrænsen for det sociale frikort skal hæves fra 20.000 kr. til 40.000 kr. årligt. Det forslag bakker Kirkens Korshær op om.

Gør ordningen permanent

Ordningen for det sociale frikort bør gøre permanent, ikke bare forlænges midlertidigt. Det skaber mere sikkerhed både for de mennesker, som har et socialt frikort. Og for virksomhederne.

Ved at gøre ordningen permanent sikres det også, at alle kender ordningens fremtid.

En permanent ordning kan også have en positiv påvirkning på kommunens prioritering af det sociale frikort. Det vil påvirke mange menneskers trivsel i en positiv retning. Og det vil give større værdi for virksomhederne.

Derudover mener Kirkens Korshær, at det sociale frikort bør gøres mere smidig og barrierefrit. Så det nemmere at få adgang til. Det kan bidrage til at flere får øjnene op for det sociale frikort. Og det vil være til glæde og gavn for alle.

Kirkens Korshærs anbefaling er derfor;

Det sociale firkort bør gøres permanent!

Det sociale frikort

Udsatte borgere, der ikke har været under uddannelse eller haft en arbejdsindkomst på over 10.000 kroner indenfor det seneste år, kan tilkendes et socialt frikort af kommunen. Med det kan de tjene op til 20.000 kroner skattefrit i løbet af et år – uden, at de bliver trukket i andre sociale ydelser.

Om høringssvaret

Høringssvaret er givet i forbindelse med 'Forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort', som vil forlænge ordningen med det sociale frikort. 

Du kan læse mere om lovforslaget her.

 

Kontakt
Sille Alstrup Yrt - politisk konsulent

Sille Alstrup Yrt

Politisk konsulent

40 29 15 67

Say@kirkenskorshaer.dk