Organisation

Kirkens Korshær arbejder på nationalt, regionalt og lokalt plan med at gøre en forskel for socialt udsatte og sårbare mennesker. Herunder kan du blive klogere på, hvordan Kirkens Korshærs arbejde er organiseret.

Kirkens Korshærs logo som skilt på butiksfacade.

Kirkens Korshær arbejder med forskellige former for socialt arbejde over hele landet.

Arbejdet er organiseret på både lands-, regional- og lokalplan, og de tre niveauer samarbejder om, hvordan arbejdet bedst kan tilrettelægges efter de behov og strømninger, som Kirkens Korshær ser i samfundet.

Læs mere om de enkelte dele af Kirkens Korshærs organisation her:

Chef for Kirkens Korshær

Kirkens Korshærs øverste leder er 'chef for Kirkens Korshær'.

Jeanette Bauer er chef for Kirkens Korshær.

Jeanette Bauer er uddannet cand.comm. og har tidligere været pressechef og afdelingschef i Kirkens Korshær. Jeanette Bauer har desuden læst teologi og været frivillig i Kirkens Korshær i starten af 00'erne.

Frem til november 2021 bestred Helle Christiansen posten efter Bjarne Lenau Henriksen, som hun overtog posten fra i 2011.

Fælleskontor

Kirkens Korshærs sekretariat kaldes for Fælleskontoret og har til huse på Nikolaj Plads i København.

Fælleskontorets personale varetager økonomi, personale og administration samt kommunikation og fundraising.

Se listen over medarbejdere på Fælleskontoret

Regioner og regionschefer

Det sociale arbejde er delt op i fem regioner

Regionschef for Nord-, Midt- og Vestjylland: Jonas Jakobsen 
Regionschef for Østjylland: Jonas Jakobsen
Regionschef for Syd-, Sønderjylland og Fyn: Britt Gaarn-Larsen
Regionschef for Sjælland og Øerne: Britt Gaarn-Larsen (konstitueret)
Regionschef for Storkøbenhavn/Bornholm: Jonas Jakobsen (konstitueret)

Selvejende institutioner

Kirkens Korshær driver syv herberger på landsplan. De er alle selvejende institutioner, som drives af en forstander og har deres egen bestyrelse.

Hver selvejende institutions bestyrelse vælger en repræsentant til at sidde i hovedbestyrelsen.

 

Lokalt arbejde

Kirkens Korshær arbejder socialt i 31 byer på landsplan. Hvert enkelt socialt arbejdssted har en lokal leder, som hører under regionschefen.

Se listen over lokale sociale arbejdssteder

Korshærspræster

Kirkens Korshær har 20 korshærspræster, der er stillet til rådighed for organisationen af den danske folkekirke.

Korshærspræsterne står til rådighed for samfundets mest marginaliserede og udsatte mennesker, som har problemer med misbrug, psykisk sygdom, ensomhed og hjemløshed. De tilbyder sjælesorg, samtale og rådgivning. De har deres faste gang på Kirkens Korshærs arbejdssteder og tager også på hjemmebesøg og sygebesøg. Derudover foretager korshærspræsterne bisættelser af Kirkens Korshærs brugere efter ønske fra afdøde.

Se listen over korshærspræster

Genbrug

Kirkens Korshær driver på landsplan 233 genbrugsbutikker, der bemandes og ledes af frivillige medarbejdere. Samlet set står genbrugsbutikkerne for omkring en tredjedel af Kirkens Korshærs årlige indtægter.

Genbrugsarbejdet er delt op i syv distrikter med hver deres genbrugsleder.

Se listen over genbrugsledere

På landsplan ledes genbrugsarbejdet af Genbrugschef Dorthe Egede Hansen.

Kirkens Korshær har udover genbrugsbutikkerne tre logistikcentre i Glostrup, Lunderskov og Rødkærsbro.