Nyhed

Giv en gave med mening

For mange af de mennesker, vi møder i Kirkens Korshær, er julen en svær tid. Det gælder ikke mindst i år, hvor stigende priser har gjort det tæt ved umuligt at få et i forvejen presset budget til at række. Når du køber et af Kirkens Korshærs flotte gavebeviser eller vælger, at årets mandelgave skal være vores julequiz, er du med til at gøre en svær tid lidt nemmere at bære. Det kalder vi gaver med mening.

Ved du ikke, hvad du skal give i julegave i år?

Med et gavebevis fra Kirkens Korshær, kan du give en gave med mening, som hjælper fattige og udsatte mennesker i Danmark. Du kan sørge for, at et udsat barn får en julegave, som der ellers ikke ville være råd til. Kan hjælpe en fattig og sårbar børnefamilie en juleaften med mad, knas og gaver. Eller give et hjemløs menneske en juleaften på en af vores varmestuer eller herberger. Og meget, meget mere. 

Giv et gavebevis i julegave og gør en forskel for et andet menneske. På kortet er der plads til, at du selv kan skrive en hilsen. Du får også en flot æske med, du kan give gaven i.

Køb et gavebevis

Årets mandelgave

Julequiz

Hvilken julesmåkage er ældst? I hvilket land hedder julemanden Jultomten? Vores Julequiz er en sjov juledyst, som hele familien kan samles om – og så skaber den ikke kun værdi for din egen familie, men også for andre. Quizzen koster 200 kr. og overskuddet går til at hjælpe udsatte børnefamilier i Danmark.

Køb julequizzen

 

Gavebevis og gaveæske

Giv en gave med mening

Få tilsendt et flot gavebevis eller print selv