Nyhed

Kirkens Korshær først i Danmark med landsdækkende gavekort til genbrugsbutikker

Kirkens Korshær er klar med et gavekort, der kan bruges i vores genbrugsbutikker over hele landet. Ved køb, gør du noget godt for miljøet og for udsatte mennesker i Danmark, fortæller genbrugschef.

Gavekort til Kirkens Korshær

Nu er det en realitet; Kirkens Korshær er først i Danmark på genbrugsmarkedet med et gavekort, der kan anvendes landet over. Fra dags dato kan man på vores hjemmeside købe kortet, som sendes med posten, og som kan bruges i 220 genbrugsbutikker.  

Håbet er, at mange vil benytte sig af muligheden for at give kortet i gave – både til jul og resten af året. Kirkens Korshær hjælper hjemløse, fattige og sårbare mennesker i Danmark, og køb af kortet vil give penge direkte til varmestuer, herberger og børnefamiliestøttende arbejde. 

Samtidig er kortet en gave til miljøet og til de næste generationer, fortæller genbrugschef i Kirkens Korshær, Dorthe Egede Hansen:  

- I stedet for at købe helt nye julegaver, kan man hjælpe miljøet ved at anvende kortet på i forvejen brugte, men naturligvis stadig fuldt funktionelle ting. 

De unge, fortæller Dorthe Egede Hansen, er gode til at handle i vores butikker. Og de har stor bevidsthed om bæredygtighed. Det giver så god mening at give et gavekort til et sted, de unge gerne vil shoppe, blandt andet fordi de derved støtter miljøet og hjælper udsatte mennesker i Danmark.  

25-årige Lea Rasmussen er blandt disse unge. Og hendes holdning er klar: 

- Vi er nødt til at gøre noget nu for at passe på vores planet og for de fremtidige generationer. Det har aldrig været vigtigere, end det er netop nu. 

Lea på besøg i genbrugsbutikken i Køge

Genbrug giver nyt liv – også til miljøet 

Genbrug spiller en afgørende rolle i at opnå et mere bæredygtigt og dermed klimavenligt forbrug. Det mindsker behovet for at producere nye ting og reducerer mængden af ting, som bliver unødigt kasseret.  

Meget af det danskerne smider ud, er fuldt funktionelt, og via genbrugspladser finder det vej til Kirkens Korshærs butikker, hvor det sælges videre og får et helt nyt liv hjemme hos en glad køber, der sparrede penge og sparrede miljøet for yderligere belastning.  

I organisationen er man optimistiske i troen på gavekortets succes. Og man regner ikke med at løbe tør for varer foreløbig. Alene i Kirkens Korshærs logistikcenter i Glostrup, afhentes hver eneste uge omkring 4.500 kilo ting, som fordeles i butikkerne.   

Med tiden vil gavekortet også kunne bruges i Kirkens Korshærs varmestuer og kunne erhverves i organisationens genbrugsbutikker.  

Køb gavekortet her

Kirkens Korshærs logo som skilt på butiksfacade.

Find din butik

Se butikker i nærheden
Gavekort til genbrug

Køb gavekort