Hjemløseindsatsen skal tage udgangspunkt i den enkelte – ikke systemet

Der er behov for, at antallet af mennesker, som lever med hjemløshed, reduceres markant, og at vi skal gøre op med langvarig hjemløshed. Derfor er Kirkens Korshær indledningsvis også positive over de forslag til ændringen af loven om social service, der ligger i lovforslaget. Sådan lyder det fra Kirkens Korshær i et nyt høringssvar.

Lovforslaget er en kulmination på mange års arbejde, og markerer en ny måde at gå til kampen mod hjemløshed. Det er der uden tvivl behov for.

Men forslaget vækker også bekymringer. Ikke mindst i forhold til de konsekvenser det kan have for det enkelte menneske og dets ret til selvbestemmelse. Derfor mener Kirkens Korshær, at der er et behov for en grundlæggende ændring af, hvad hjemløseindsatsens opgave er. Så udgangspunktet bliver den enkeltes behov – ikke systemets ydelser.

Det mener Kirkens Korshær 

Bostøtte til borgere i hjemløshed med særlige sociale problemer

Skal den danske hjemløshedsindsats lykkedes, er det ikke blot hensigtsmæssigt – men afgørende nødvendigt – at der tages stilling til mennesker i hjemløsheds ønsker. Det gælder også i forhold til, hvem der giver den nødvendige bostøtte, som hører under Housing First tilgangen. Derfor anbefaler Kirkens Korshær, at retten til selvbestemmelse i forhold til bostøtten, skrives ind i lovforslaget som en rettighed.

En anbefaling, som ligger i en naturlig forlængelse af selvmøderprincippet for §110-tilbud (herberg, red.). Og som derfor naturligt bør være grundlaget for arbejdet med at implementerer Housing First i Danmark.

Kirkens Korshær vil gerne stå for bostøtten

Flere undersøgelser viser, at herbergerne spiller en afgørende rolle i Housing First tilgangen. Både som en tryg og genkendelig base og som et bindeled, som kan sikre den rette bostøtte. Samtidigt mener vi i Kirkens Korshær, at det er oplagt at inddrage at inddrage medarbejdere fra varmestuer i Housing First indsatsen. For ikke og alene er en del af Kirkens Korshærs medarbejdere uddannede i Housing First bostøttemetoderne. Varmestuerne kan også være med til at sikre, at flere mennesker kommer ud af hjemløsheden – hvis de tænkes ind i den samlede indsats.

Når det kommer til den individuelle bostøtte, er der store gevinster af hente ved at lade personalet på herberger – og varmestuer – følge beboeren fra herberg til egen bolig. Så bostøtten bygger videre på den allerede eksisterende relation og tryghed. På den måde kan vi være med til at gøre overgangen tryg og sikker. Støtte, vejlede og skabe den ro, der skal til for, at en bolig bliver et blivende hjem.

Formål med ophold på herberg og udskrivning derfra

Det er positivt at lovforslaget slår fast, at §110-tilbud er og skal være midlertidige ophold for mennesker, som har et akut behov og er på vej i egen bolig.

For alt for mange mennesker bor alt for længe på et herberg. I Kirkens Korshær oplever vi, hvordan det ofte skyldes, at de indsatser – som kommunerne er forpligtiget til at tilbyde – udebliver. Derfor er det også Kirkens Korshærs klare anbefaling, at der indføres et yderligere styrket tilsyn. Derudover er der et behov for tydelige og klare vejledninger, som præciserer ’særlige sociale problemer’ og ’akutte vanskeligheder’.

Behov for flere §107- og §108 pladser

Den omlægning af social loven, som lovforslaget lægger op til, fører til et behov for markant flere §107- og §108-pladser. For det er dokumenteret, at der er en gruppe på mellem 10 og 20 procent, som ikke vil have gavn af Housing First.

Mennesker, som har behov for en mere omfattende omsorg, støtte og hjælp til at få hverdagen til at fungere. Der ikke nødvendigvis kan rummes i en almen bolig og derfor har behov for en anden boform. Mennesker vi også skal sikre den nødvendige hjælp og støtte.

Handleplaner for mennesker, efter et ophold på et §110-tilbud

Det enkelte menneskes ønsker og behov skal være centrale, når kommunerne udarbejder handleplaner efter et herbergs ophold. For, hvad der er en egnet permanent bolig, er forskellige fra menneske til menneske. Det skal der tages højde for, hvis en bolig skal blive et hjem. Derfor skal det enkelte menneske også have indflydelse på og inddrages, når det bliver lavet en handleplan.

Omlægning af refusion på hjemløseområdet

Kirkens Korshær er positive over, at lovforslaget lægger en øget vægt på udbredelsen af Housing First støttemetoderne – CTI, ICM og ACT. Blandt andet ved at give kommunerne et økonomisk incitament i form at tilskud til bostøtte for mennesker efter et ophold på et §110-tilbud.

Men det er også Kirkens Korshærs klare anbefaling, at refusionsordningen udvides. Så den også gælder, hvis kommunen tilbyder bostøtte til mennesker, der er i risiko for at blive hjemløse, eller mennesker, som lever i hjemløshed men ikke opholder sig på et herberg – eksempelvis gadesovere og sofasurfere. Det vil nemlig give incitament til at arbejde med en forebyggende indsats, og også hjælpe de mennesker, som står udenfor systemet. 

Derudover bekymrer det Kirkens Korshær, at der med refusionsordningen ikke bliver skelnet mellem CTI, ICM og ACT støttemetoderne. Fordi det kan fører til, at kommunerne vælger den mindst ressourcekrævende støttemetode – fremfor den, som er bedst egnet.

Problematikker, som lovforslaget ikke tager højde for

Flytning mellem kommuner

Mange vælger et §110-tilbud, som ligger i en anden kommune end den, hvor de bor eller opholder sig. Når de skal flytte fra herberget, vil det ofte give mening at bosætte sig i nærheden af det. Fordi de på den måde kan bevare tilknytningen og det netværk, som de får på både herberget og den lokale varmestue. Hvilket er vigtigt, hvis overgangen til egen bolig skal blive en succes. Samtidigt er der en risiko for, at de gode vaner, som er blevet opbygget under opholdet, ryger i glemmebogen, hvis man vender hjem til det kendte miljø i hjemkommunen.

Som loven er udarbejdet, er det den kommune, man bor i før et ophold på et §110-tilbud, som skal yde bostøtten. Det bekymrer Kirkens Korshær. For det kan blive en hindring for, at man efter et ophold på et §110-tilbud kan bosætte sig i en ny kommune. Hvilket bryder med det grundlæggende princip om, at man selv bestemmer, hvor man vil bo.

Derfor mener Kirkens Korshær, at det er relevant at kigge på mulighederne for ’mellemkommunal refusion’ og ansvarsdeling. Så vi sikrer det enkelte menneskes ret til at bosætte sig der, hvor de gerne vil. Og så vi undgår unødvendige forsinkelser, mens der ventes på en afklaring.

Gæld og administrationsaftaler

Mange af de mennesker, som bor på et herberg, har gæld fra tidligere. Eksempelvis fordi de skylder penge til boligforeningen, som skal betales før end, at de kan tilbydes en ny bolig. Eller fordi de har gamle indskudslån, der ikke bliver betalt af på. Gæld, som gør det svært at få en ny bolig – at starte på en frisk.

Derfor mener Kirkens Korshær, at der er et behov for et større fokus på gældsrådgivning.  Samtidigt foreslår vi, at der arbejdes hen mod en ’saneringsaftale’ med boligforeningerne. Så tidligere gæld kan eftergives eller afdrages på lempelige vilkår, og dermed ikke bliver en uoverstigelig udfordring.

Samtidigt oplever Kirkens Korshær, at der bliver svære og svære at lave administrationsaftaler med kommunerne. Det bliver særligt problematisk i forhold til tidligere hjemløse, som har privatgæld, og kan have svært ved at betale huslejen. Derfor mener Kirkens Korshær, at det skal være obligatorisk at indgå administrationsaftaler, hvis den enkelte ønsker det.

Manglen på billige og egnede boliger

Skal vi lykkedes med Housing First, skal vi også have boliger nok. Boliger, der vel at mærke, er til at betale.

Derfor er det vigtigt at medtænke lovforslaget om billige boliger, når vi taler om Housing First.

I Kirkens Korshær er vi stærkt bekymrede for, at det ikke er tilstrækkeligt. For der er en risiko for, at mennesker i hjemløshed kommer i klemme, når kommunerne kun får refusion for de første 90 dage – og der samtidigt ikke er boliger nok. For det kan betyde, at kommunerne ser sig nødsagede til at tilbyde boliger, som er så ringe, at de ikke opleves som varige eller kan blive et permanent hjem. Det ser vi allerede nu, hvor mange tidligere hjemløse oplever en svingende kvalitet i de anviste boliger.