Ingen andre ser denne vej

Kommunal – og regionsvalg nærmer sig, krydser skal sættes, og i Kirkens Korshær håber man, at der er stemmer i socialt udsatte. Organisationen oplever, at der ikke er fokus nok på det faktum, at der mangler tilbud til psykisk syge hjemløse, som udskrives til det rene ingenting og derfor finder vej til varmestuerne med håbet om, at medarbejderne dér kan hjælpe dem godt videre, når nu systemet ikke kan. Men det kan ikke være Kirkens Korshærs opgave at agere både psykiater og sagsbehandler.

Sagsbehandleren sagde nej

Hanne Merete Pedersen, leder af Kirkens Korshærs sociale arbejde i Slagelse, sætter nogle ord på de udfordringer, som medarbejderne står med i mødet med denne særlige type af udsatte borgere. I frisk erindring har hun en episode, hvor en psykisk syg – og netop løsladt – mand og gammel kending, havde fundet vej til varmestuen.

- 14 dage forinden havde han været forbi på udgang og sagt, at han snart ville komme ud. Men Corona rasede, han havde ikke kontanter, hævekort eller gult sygesikringsbevis. Alt var gået tabt, fortæller Hanne Merete Pedersen; 

- Han havde ikke nogen plan for bolig og intet netværk. Alt han ejede var to tasker, som han efterlod hos os

Hanne Merete Pedersen forklarer, at manden ikke kunne få lov at blive tilknyttet et lokalt misbrugscenter, da hans seneste tilknytning var til en anden kommune. Mens manden boede på en sofa hos den eneste ven, han havde, blev det varmestuens opgave at finde ham et hjem, få lagt plan for udlevering af substitutionsmedicin fra eget rusmiddelcenter, skaffe ham en navneattest, så der kunne laves nyt hævekort og sygesikringsbevis samt hjælpe med alskens praktisk.

Efter godt et år lykkedes det os rent faktisk at finde ham en bolig, fortæller Hanne Merete Pedersen.

- Men så blev det kampen om indskudslån, om at finde møbler, få dem kørt til adressen og få ham installeret. Først herefter kunne arbejdet med at få etableret hjælp og støtte i eget hjem tage sin begyndelse.

Desværre, forklarer Hanne Merete Pedersen, er det tilbud, man giver fra kommunen, ikke egnet til en person med så voldsomme psykiske udfordringer, så sagsbehandleren vendte direkte om og ville faktisk ikke tage sagen. 

 - Stort set alt blev en udfordring i dette tilfælde, siger Hanne Merete Pedersen.

- Havde man samarbejdet og koordineret mellem psykiatri, fængsel, kommune, boligselskaber og rusmiddelcentre, havde han ikke behøvet at skulle alt dette igennem. Igen handler det om en med psykiatrisk diagnose, misbrug og kriminel adfærd - og altså også hjemløshed.

- Mennesker lever af og i relationer, og det er rigtig vanskeligt at få hjælp, når man ikke passer ind i systemerne, slutter hun.

Ekstra indsats og korshærskendskab nødvendig

Der er historien om det psykiatriske hospital, der en februardag valgte at udskrive en mand uden fodtøj og jakke til gaden. Og historien om den hjemløse mand, der på 7. år vandrer rundt i byen med blot sin diagnose som selskab. Og så er der historien om den psykisk syge ældre kvinde, som blev fundet i sin seng alene iklædt et lille håndklæde.  

Det hører heldigvis med til historierne, at disse mennesker fik eller får hjælp. Kirkens Korshær skaffede varmt tøj og vinterstøvler til manden uden, medarbejderne i det lokale sociale arbejde hjælper med at sikre, at den hjemløse mand ikke går ind i sit 8. år uden tag over hovedet, og den forkomne kvinde i sengen fik via varmestuen både lagen, dyner og betræk. Ovenstående eksempler kommer alle fra Gitte Dueholm, leder af Kirkens Korshærs varmestue, Kafé Klaus, i Roskilde:

- Vi håndholder flere brugere gennem systemerne, men må ofte give op, da fleksibiliteten og lysten fra de kommunale medarbejdere til at finde løsninger drukner i regler, påpeger hun.

 - Vi er afhængige af en ekstra indsats fra erfarne sagsbehandlere med hjerte og kendskab til Kirkens Korshær, som kan finde smuthuller eller skabe individuelt tilpassede løsninger til for eksempel hjemløse med psykiatriske diagnoser, som ikke kan få coronapas, da de ikke har en adresse.

Helhedsorienterede tilbud ønskes

- Ingen psykisk sårbare mennesker bør udskrives til gaden, til et herberg eller en varmestue, lyder det fra Gitte Dueholms kollega i Odense Heinz Wolf, som er chefkonsulent i Kirkens Korshær og medlem af Rådet for Socialt Udsatte.  

Mennesker med så komplekse problemer bør udskrives til tilbud, som kan møde dem med helhedsorienterede tilbud. Det være sig rusmiddelbehandling, socialpsykiatri og den relevante støtte til at få en hverdag til at hænge sammen, mener han. Ifølge VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er 41% procent af de hjemløse mennesker i Danmark psykisk syge. Og det vurderes at op mod 80% af de hjemløse mennesker kæmper med misbrugsproblematikker eller psykiske udfordringer eller begge dele.

Heinz Wolf imødeser med spænding ankomsten af en tiårig psykiatriplan. For det er så nødvendigt at få tilført ressourcer og få rettet op på blandt andet de manglende sengepladser, siger han.

- De manglende sengepladser fører til for tidlige udskrivninger af mennesker, som ikke er færdigbehandlede og hverken er klar til at komme ud, ej heller til at leve et liv på gaden eller komme i en varmestue, fastslår Heinz Wolf.

Der er ikke andre

Her, forud for kommunal -og regionsvalget, lyder det fra Heine Iversen, leder af Kirkens Korshærs natcafé i Stengade på Nørrebro i København:

- Der er ikke stemmer i at slå på tromme for de svageste. Psykisk syge giver ikke mange kryds på stemmesedlen. Og så er det bedre at lade som om problemet ikke eksisterer.

Natcafeen tager året rundt imod nogle af gadens hårdest ramte, dem der ikke har andre steder at gå hen. Mange af dem er psykisk syge.

- Vi oplever jo ofte at stå som nærmeste pårørende, når en borger udskrives fra psykiatrisk skadestue, og vi har fornemmelsen af, at vi kommer i stedet for de sengepladser, der afvikles, fortæller han, og uddyber:

- Som en del af civilsamfundet påtager vi os en opgave, vi måske ikke er sat i verden for. Men vi gør det af medmenneskelighed, da der ikke er andre, der ser den vej.