Lige så snart vi tænder telefonen, ringer den
56.000 opkald taler deres tydelige sprog: Ensomhedens. Så der er brug for Sct. Nicolai Tjenesten. Og Sct. Nicolai Tjenesten har brug for frivillige som Maria, som på femte år ifører sig headset for at lytte til mennesker, der ikke har andre at dele deres liv med.
Tekst og foto: Rasmus Adserballe
380.000 danskere over 16 år har givet udtryk for, at de føler sig ensomme. Men det var før Corona. Før mange for alvor fandt ud af, hvad det vil sige at savne, mangle og være foruden. Før det stod klart, hvad man var i stand til at holde ud helt alene, og hvad man ikke var.
I 2020 modtog Kirkens Korshærs samtaletjeneste, Sct. Nicolai Tjenesten, 56.000 opkald. En stigning på næsten 10.000 i forhold til året før. Mange af disse fra mennesker, som søgte selskab. Og som fik det, da Maria, frivillig i Sct. Nicolai Tjenesten, sagde goddag i den anden ende af røret.
- Folk kan have så meget på hjerte, at de har svært ved at stoppe igen. Man kan jo snakke med dem i flere dage, hvis det skulle være, fortæller Maria, som synes, at det at afslutte samtalerne er det sværeste, ikke bekymringen for at komme til at sige noget forkert.
- Så kan jeg jo bare undskylde og forklare, hvad jeg egentlig mente. Jeg kan ikke huske, jeg har oplevet, at nogen blev sure på mig.
Gaven til mennesket, der ingen har
På sine vagter i Sct. Nicolai Tjenesten er Maria som en radiovært på en kanal fuld af ’dead air’, der endda sender døgnet rundt. Hun er stemmen i et program for mennesker, der ikke har andet på programmet end at tale med hende om deres liv. Som er blottet for liv. Alligevel kalder Maria sin ulønnede tjans hos for livsbekræftende.
- Det giver mig en glæde at kunne være lige dér for et andet menneske, og en tro på, at næsten uanset hvad jeg kommer ud for, så skal det nok løse sig. For der er folk, jeg snakker med, som kommer gennem meget større ting, end jeg nogensinde har været udsat for. Men de har stadig liv, de gerne vil leve, forklarer Maria og fortæller, hvorfor man skal blive frivillig lige netop dér:
- Man kan være en gave til et andet menneske. For man bruger tiden på at være noget for nogle, der ellers aldrig oplever det.
- Man skal kunne lade være med at fortælle om sig selv
- Man skal kunne lade være med at give gode råd
- Man skal kunne lade være med at tænke, at man ved bedre
- Man skal lade være med at have en trang til at fikse folk
Her lyttes der
I andre sammenhænge hører man nogle gange mest efter, fordi man er interesseret i, hvad man selv vil svare. Fordi man gerne selv vil på banen. Men her handler det om at tilsidesætte sig selv og bare lytte til den anden. Være nærværende i samtalen.
Vil du vide mere om, hvordan du bliver frivillig i Sct. Nicolai Tjenesten?
- Når jeg er her, lytter jeg aktivt efter, hvad der bliver sagt uden hele tiden at tænke på, hvad jeg selv skal sige, fortæller Maria.
Hun vurderer, at Sct. Nicolai Tjenesten blandt andet er et hit hos mennesker med psykisk sårbarhed, som er en del af ”systemet”. Fordi de så sjældent oplever, at der bare bliver lyttet til dem. Der er altid nogle, der har en agenda i forhold til at skulle fikse dem og få dem videre.
- Jeg tror, det er derfor, der er mange, der bliver ved med at ringe til os. Her har de et frirum, hvor de kan få lov til at tale og rent faktisk blive lyttet til, uden at nogen sidder klar med en facitliste.
Lys og forståelse
Det er mennesker i alle aldre, der ringer ind, siger Maria, som selv er midt i 40’erne. For både unge og ældre kan føle sig ensomme, men ensomheden kan afhjælpes.
- Ved at forstå hvilken ensomhed det er, siger Maria. Om det er den relationsløse, den, der opstår, når man mister, eller den der kommer, når man mærker, at livets ende er nær – den eksistentielle ensomhed. Det gælder om at være nysgerrig på det menneske, man taler med.
- Mange ensomme føler sig helt alene i verden. Der er ikke nogen, der forstår dem eller ser dem. Og det er dét, vi kan, i Sct. Nicolai Tjenesten. Ved lige så stille at åbne små sprækker og lyse på dem, så de bliver set.
- Nogle af dem, der ringer ind, kunne jo lige så godt være mig. Mig om 10 år, mig for 10 år siden. Jobbet giver et fantastisk indblik i den menneskelige natur og sætter mit eget liv i perspektiv. Jeg har ikke prøvet noget lignende andre steder, hvor jeg har været frivillig.
I hvert nummer af Korshærsbladet portrætterer vi medarbejdere, der frivilligt hjælper til i enten en genbrugsbutik eller i organisationens sociale arbejde. De er i allerhøjeste grad med til at få hjulene og dermed hjælpearbejdet til at køre rundt. Uden dem, ingen Korshær.
Vil du vide mere?
På www.kirkenskorshaer.dk/blivfrivillig, kan du læse mere om, hvordan du, eller en du kender, kan blive en del af sammenholdet.
Artiklen blev oprindeligt bragt i Korshærsblad #2 2022. Du kan læse mere om Korshærsbladet, og hvordan du kan modtage det her.