En rundtur i fremtidens varmestue
I sidste uge kunne Kirkens Korshær i Esbjerg invitere til rejsegilde. Et solidt fundament står klar til den nye varmestue, der som del af projektet: ’Sociale mursten – fremtidens væresteder’ er et bud på fremtidens varmestue.
Der er rejsegilde i Esbjerg, hvor fundamentet til Kirkens Korshærs nye varmestue endelig står klar. Solen skinner og kransene med dannebrogsflag blafrer let i vinden. Som det hører og bør sig til et rejsegilde indledes dagen med en tale fra regionschef for Fyn, Syd- og Sønderjylland Britt Gaarn-Larsen.
Hun fortæller om sociale mursten, om traditionen med at holde rejsegilde for at holde onde ånder væk og takker alle dem, der har været med til at gøre den nye varmestue mulig. Håndværkerne, entreprenøren, arkitekterne. Og sidst men ikke mindst de to fonde - Den A. P. Møllerske Støttefond og Realdania, som sammen med Kirkens Korshærs egenfinansiering - økonomisk står bag den nye varmestue, som fejres i dag.
Regionschefens tale er kort. Men flere gange bliver den afbrudt af en munter kommentar, et spørgsmål eller et udbrud fra de fremmødte. Mange af dem har taget den korte gåtur fra den nuværende varmestue i Exnersgade, som ligger få meter væk. Lystigt tager de for sig i pølsevognen, skåler i kakaomælk og taler begejstret.
Afbrydelserne afføder et smil hos regionschefen og godt humør i forsamlingen. For selvom rejsegildet traditionelt set er til ære for håndværkere, teknikere og arkitekter, så er dette rejsegilde i høj grad også for brugerne. For den varmestue, som en dag vil ligge her, er deres. Og det er en glædens dag i Esbjerg, at projektet med at bygge fremtidens varmestue her i byen, nu har nået en ny milepæl.
Klik på pilene for at se plantegningen for den nye varmestue.
Fremskudte indsatser i indgangen
Lige nu kan det være svært at forestille sig, hvordan den færdige bygning en gang kommer til at se ud. For de rå betonvægge, bjælker af nøgent træ og et tag, som består af kraftigt plastik, er en skitse. Tegner konturerne af det, som varmestuen en dag kommer til at rumme og værre. Regionschefen viser rundt. Starter sin tur ved det store indgangsparti og peger ind i det første rum til højre.
- Herinde kommer der til at være et samtalerum, forklarer hun. Her kommer vi til i samarbejde med kommunen at kunne lave en fremskudt indsats, hvor man kan tale med en kommunal medarbejder om sin sag. Derfor har vi også bevidst lagt det ved indgangen til huset, fordi man diskret kan gå derind uden, at alle de andre i varmestuen ser det.
Hun vender sig og går ind i rummet overfor. Her kommer varmestuens sundhedsrum til at ligge. Et sted, hvor varmestuens socialsygeplejerske, kommunale hjemmehjælpere og på sigt også andet sundhedsfagligt personale kan hjælpe med basal sygepleje, medicinering og andre helbredsproblemer.
Fra sundhedsrummet går hun videre ind i det næste rum. Her kommer der til at være ’nada-behandlingsrum’, fortæller regionschefen. En form for akupunktur, som bruges i behandlingen af mennesker, der lever med angst, andre psykiske problemer og misbrug.
Stolt bruger
En af varmestuens faste brugere slutter sig til rundvisningen. Interesseret lytter han til Britt Gaarn-Larsens forklaring af, hvad nada-behandling er.
- Det tror jeg, at min kæreste ville have rigtigt godt af. For hun har rigtigt svært ved at sidde stille og være i sig selv, bryder han ind.
Da turen rundt i varmestuen fortsætter, overtager han med tydelig stolthed i stemmen for en stund rundvisningen. Sætter ord på noget af alt det, som er vigtigt for ham og de mange mennesker, som kommer fast i varmestuen i Esbjerg. De ekstra toiletter, for lige nu er der kun et. De nye og forbedrede badefaciliteter. Muligheden for at kunne trække sig lidt tilbage fra varmestuens til tider kaotiske energi, så man for en stund kan finde lidt ro.
- Vi får også en elevator, så alle, også dem, der er dårligt gående, eller sidder i rullestol kan komme rundt i hele huset, siger han og peger ind i den tomme elevatorskakt mens hele ansigtet flækker i et begejstret smil.
Husets hjerte
Rundturen er nået til det store hovedrum i midten af huset – varmestuens bankende hjerte. Her kommer til at være opholdsrum, et stort åbent køkken og et orangeri. Det store rum strækker sig over to etager og ligger vendt ud mod det kommende gårdmiljø. Stående midt på gulvet i rummet er det svært ikke at blive imponeret over, hvor stort og lyst det allerede nu ser ud.
- Det er jo en hel balsal, siger en af varmestuebrugerne, mens han med åben mund kigger op i det højloftede rum og ser sig omkring.
- Så vi må vist få kridtet danseskoene, griner han og puffer til sin kammerat med albuen, inden de to forsvinder over mod pølsevognen.
Muligheden for at trække sig lidt væk
Den midlertidige trappe ryster let, når man bevæger sig ovenpå til varmestuens anden etage. Fra balkonen kan man se udover hele det store rum og ud i den kommende gård.
- Der er mange af dem, som kommer i varmestuen, der kan have brug for at kunne trække sig lidt fra larmen og uroen. Heroppe kommer vi til at lave en form for afskærmning, så man kan søge herop, når det bliver lidt for meget, fortæller regionschefen og peger videre rundt i de forskellige dele af etagen.
På det, der en dag bliver tv-stue, mødelokale, krea-rum, personaleområde og kontorer. Hun fortæller om muligheden for at kunne trække herop, når man har brug for ro eller privatliv. Muligheden for at kunne lukke af og lukke op, så rummene tilpasser sig til dagen og den givne situation.
Det gode samarbejde er nøglen
Ved et af de store gavlvinduer står tre arkitekter fra Zeni Arkitekter, som har tegnet den nye varmestue, og kigger udover byggepladsen. De hilser varmt på regionschefen.
- Uden dem ville det hele ikke være muligt. Det er det gode samarbejde, som gør, at vi står her nu. At vi fra start har haft arkitekter, som har forstået, hvad det hele drejer sig om. Som har været i stand til at omsætte vores tanker og ideer til en bygning, fortæller Britt Gaarn-Larsen.
Det er det gode samarbejde, som gør, at vi står her nu. At vi fra start har haft arkitekter, som har forstået, hvad det hele drejer sig om.
En sætning, som bliver mødt med smil og nik fra arkitekterne. For det har ikke været ligetil at nå hertil. Den nye varmestue er en del af projektet ’Sociale mursten – fremtidens væresteder’. Hvor Kirkens Korshær i Esbjerg, Holbæk og Nykøbing Falster skal skabe varmestuer, som gennem den fysiske indretning af bygninger, kan være med til at give øget trivsel, bedre livskvalitet og mod på forandring hos brugerne.
Oprindelige skulle de tre varmestuer have stået færdige i slutningen af 2021. Men corona-pandemien har givet forsinkelser og betydet en stigning i omkostninger i forbindelse med byggeriet. Men nu står den første del af varmestuen i Esbjerg klar. Og hvis tidsplanen holder, så bliver det i starten af det nye år, igen en fejring i byen, når den nye varmestue åbner.
- Projektet blev sat i gang i 2018 og forventes afsluttet i 2023
- Det samlede projekt beløber sig til 54,45 millioner kroner
- Støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond: 20 mio. kr.
- Støtte fra Realdania: 14,7 mio. kr.
- Egenfinansiering fra Kirkens Korshær: 19,75 mio. kr.
- Projektet vil i hele projektperioden blive fulgt af et forskningshold fra VIVE under seniorforsker Lars Benjaminsens ledelse.
- Sociale mursten: Den A.P. Møllerske Støttefond, Realdania og Arkitektforeningen har taget initiativ til en forundersøgelse om Sociale mursten, der udkom i efteråret 2017. Læs den her.