Sundhedsudspil mangler konkrete tiltag mod ulighed i sundhed

- Sår og skrammer, der bliver betændte, fordi de ikke bliver renset og plejet. Tænder, som smertefuldt rådner og gør det svært at spise for et i forvejen sårbart menneske. Sygdommen, som får alvorligt og måske fatalt fat i et menneske, fordi det virker uoverstigeligt at gå til lægen. Det er nogle af de konkrete konsekvenser af ulighed i sundhed, som vi oplever hver eneste dag i Kirkens Korshær, siger chef for Kirkens Korshær, Jeanette Bauer.

I denne uge lancerede regeringen deres planer for en sundhedsreform. I den skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S):

- Vi skal sikre, at sundhedsvæsenet er robust til fremtidens udfordringer. Og vi skal sikre, at løsningerne gør op med ulighed i sundhed i stedet for at forstærke den.

Men på de godt 52 sider, som udspillet fylder, skal man lede længe efter konkret tiltag, der adresserer ulighed i sundhed. Det er ikke godt nok, mener Jeanette Bauer.

- Det er ikke kun det enkelte liv, som bliver ramt af uligheden. Det koster også samfundet dyrt, når problemerne får lov til at vokse og sygdommen forværres, fordi den ikke bliver behandlet. Og det er en ekstra byrde på et i forvejen belastet sundhedssystem. Derfor havde vi også håbet på, at regeringen med sundhedsudspillet i højere grad havde taget fat om problemets rod.

Svært at manøvrere i systemet

Den sociale ulighed i sundhed er kompleks. Den starter allerede før et menneske er født, for forældrenes sociale vilkår, adfærd og miljø spiller en stor rolle. Ligesom opvækstvilkår, skolegang, uddannelse og senere tilknytning til arbejdsmarkedet spiller ind. På den måde bliver den sociale ulighed i sundhed ofte en følgesvend gennem hele livet. Og det har store konsekvenser for ens evner til at tage hånd om egen sundhed og helbred.

Et af problemerne er det, som ’Den nationale sundhedsprofil 2021’ kalder ’menneskers sundhedskompetencer’. Det vil sige, hvorvidt man er i stand til at forstå, vurdere og kommunikerer om egen sundhed. Om man har evnen til at bruge informationen, kan fastholde og handle på disse beslutninger. Derfor er en af sundhedsprofilens klare anbefalinger også, at det er et politisk samfundsmæssigt ansvar, at alle kan bruge, forstå og overskue, hvordan de skal tage vare på egen sundhed.

- Mange giver simpelthen op på forhånd. Derfor går de ofte alt for længe med problemerne. Det er først når smerten bliver ubærlig, at de søger hjælp – og ofte er det kun det allermest akutte, der bliver behandlet, siger Jeanette Bauer og forklarer:

- Vil man eksempelvis på skadestuen i dag, skal man først ringe til akuttelefonen. Skal man til egen læge, skal man bestille tid på forhånd og huske at møde op til tiden. Og hospitaler indkalder til undersøgelser og operationer over e-Boks. Det har mange danskere vænnet sig til, men når man ikke altid har strøm til telefonen, ikke har et Nem-ID eller adgang til en internetforbindelse, så er det en næsten uoverstigelig barriere.

Siloerne skal nedbrydes

Symptombehandling er nødvendig, når et menneske er i store smerter eller alvorligt sygt. Men det er kun et lille plaster på et ofte stort sår. Mange socialt udsatte mennesker har komplekse sundhedsmæssige problemstillinger af både psykisk og somatisk karakter. Det er sundhedsvæsnet i alt for ringe grad gearet til at håndtere, mener korshærschefen.

- Vi ser det i hele landet. Man kan eksempelvis ikke blive udredt og få psykiatrisk behandling, hvis man har et aktivt misbrug – og man kan ikke komme i misbrugsbehandling, hvis man har ubehandlede psykiske problemer. På den måde falder alt for mange mennesker mellem to stole og bliver tabt af systemet, fordi det ikke er gearet til at håndterer kompleksiteten i deres situation.

- Hvis vi vil ulighed i sundhed til livs, bliver vi nødt til at gøre op med siloerne og kassetænkningen i vores samfund. Så vi på tværs af sektorer - det offentlige og det private - kan arbejde sammen om at finde helhedsorienterede løsninger, som tager udgangspunkt i den enkeltes livssituation og behov.