Det bør ikke være kriminelt at bede om hjælp!

I dag er der faldet dom i Højesteret i den første tiggerisag i Danmark siden lovgivningen blev skærpet i 2017. Højesteret har skullet tage stilling til, om den danske lovgivning er et brud på den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 10. Altså – bryder dansk lovgivning med den enkeltes ret til privatliv, frit at ytre sig og forbuddet mod diskrimination, fordi det går imod retten til at give udtryk for sin sult og elendighed ved at bede forbipasserende om hjælp?

Samtidigt har Højesteret skulle vurdere, hvorvidt det er et brud på konventionens artikel 14, forbuddet mod diskrimination, fordi stramningen af den danske lovgivning har haft til ’særlig hensigt’ at ramme udenlandske tiggere.

Om sagen

Sagen handler om en litauisk statsborger, som flere gange er blevet dømt for betleri, i daglig tale tiggeri, efter straffelovens §197. I Byretten blev han idømt en straf på 60 dages ubetinget fængsel, udvisning af Danmark og et indrejseforbud på 6 år. En dom, der efterfølgende er blevet stadfæstet af Landsretten.  

Højesteret har skullet tage stilling til, hvorvidt det er et brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 - ytringsfriheden. Samtidigt har Højesteret skulle tage stilling til, hvorvidt det er et brud på artikel 14, fordi stramningen i den danske lovgivning har haft til hensigt at ramme udenlandske statsborgere.  

Højesteret kom desværre til den konklusion, at livsopholdelse ikke er en konventionsbeskyttet rettighed. En afgørelse, der viser, at man i Danmark tror, at man igennem straf kan fjerne fattigdom. Fordi samfundets ønske om ikke at se fattigdom, vejer tungere end det enkelte menneskes ytringsfrihed.

Det er Kirkens Korshærs erfaring gennem mere end 100 års socialt arbejde i Danmark, at et samfund ikke kan straffe sig ud af fattigdom. Den eneste vej er at gøre op med de strukturer, der skaber fattigdom, og hjælpe det enkelte menneske til bedre muligheder.

- Fattigdommen forsvinder ikke, fordi vi tvinger udsatte mennesker væk fra gaden og sender dem i fængsel. Det er en falliterklæring, at et så rigt land som Danmark har så umenneskelig en lovgivning på dette punkt, siger chef for Kirkens Korshær Jeanette Bauer.

Loven har absurde konsekvenser

Skærpelse af lovgivningen i 2017 betød, at man nu kan straffes med to ugers fængsel uden forudgående advarsel i tilfælde af såkaldt utryghedsskabende tiggeri. Hvilket i lovteksten defineres som al tiggeri ved stationer, i offentlige transportmidler, gågader, og i eller ved supermarkeder.

Det betyder i praksis, at personer, der har siddet på gaden med en kop foran sig, eller sælgere af hjemløsebladet ’Stradă’, som har takket ja til en mønt uden at give et blad retur, kan blive idømt 14 dages ubetinget fængsel ved første forseelse.

En borger, der ønsker at hjælpe et medmenneske i nød ved at give lidt håndører, risikerer at kriminalisere ham eller hende, man prøver at hjælpe. På den måde er den danske tiggerilovgivning en de facto kriminalisering af fattigdom og hjemløshed.

Svært at forstå

Hos Kompasset, hvor Kirkens Korshær tilbyder rådgivning til hjemløse migranter, møder medarbejderne mange mennesker, der føler sig forfulgt og jagtet af politiet på gaden. Mennesker, som oplever, at de anklages for brud på tiggeriloven, men er forvirrede over, hvad de har gjort galt.

- De fleste af de mennesker, som opsøger Kompasset, er ekstremt fattige og sårbare. De er kommet til Danmark for at søge arbejde, men er ofte nødsagede til at tigge for at overleve. Trods deres ret til ophold og jobsøgning, har de ingen ret til danske ydelser og har kun ekstremt begrænset ret og adgang til hjælp fra systemet, fortæller leder af Kompasset, Allan Bærentzen og fortsætter:

- Disse ekstremt udsatte menneskers retssikkerhed udfordres desuden af sociale problemer, manglende forståelse af det danske retssystem, sprogbarriere og et begrænset kendskab til deres rettigheder. Blot at skulle aftale et møde med en advokat kan synes både uoverskueligt og skræmmende for mange af vores brugere. De forstår ikke hvilken dag og hvilket tidspunkt, de skal møde i retten, og møder derfor aldrig op, hvilket resulterer i at de bliver dømt in absentia, uden at blive hørt i deres sag.

Lovgivning bør ændres

Det siger loven

Tiggeri, i retssprog kaldet betleri, straffes under straffelovens §197. Den lyder:

Den, der imod politiets advarsel gør sig skyldig i betleri, eller som tillader, at nogen under 18 år, der hører til hans husstand, betler, straffes med fængsel indtil 6 måneder. Under formildende omstændigheder kan straffen bortfalde. Advarsel efter denne bestemmelse har gyldighed for 5 år.

Stk. 2 Kravet om advarsel gælder ikke, når forholdet er begået i gågade, ved stationer, i eller ved supermarkeder eller i offentlige transportmidler.

Stk. 3 Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået et af de steder, der er nævnt i stk. 2

Det er første gang, at en sag om tiggeri prøves ved Højesteret siden en rumænsk kvinde sidste år, i en lignende sag, vandt over Schweiz ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Her fandt domstolen nemlig, at det var et brud på artikel otte – retten til privat- og familieliv – at hun var blevet idømt fem dages fængsel for tiggeri. En afgørelse, som blev begrundet med, at hendes fattigdom og svære livssituation betød, at tiggeri var et spørgsmål om overlevelse.

En domsafsigelse, der fik Kirkens Korshær til at kræve en ændring i dansk lovpraksis på området. Et krav, som runger igen efter dagens afgørelse i Højesteret.

- Vi må ikke acceptere som samfund, at vi tramper på de allersvageste som allerede ligger ned. Kirkens Korshær vil blive ved med at råbe op. Det er uværdigt for Danmark som land, og det er uværdigt for landets mest sårbare og udsatte mennesker, at de skal slæbes igennem retssystemet, for noget så basalt som at bede deres medmennesker om hjælp, slutter chef for Kirkens Korshær Jeanette Bauer.

Læs også: "Menneskeretsdom bør føre til ændring i lov om tiggeri"