Fountain House

Fountain House er et dagtilbud til dig, der oplever psykiske problemer. Hos os kan du få en hverdag med frivilligt arbejde, struktur og fællesskab. Desuden tilbyder vi støtte og studievejledning til psykisk sårbare studerende. Det er gratis og åbent for alle – med eller uden psykiatrisk diagnose.

I Fountain House er du ikke bruger, klient eller patient – hos os bliver du medlem. Et medlemskab af Fountain House er gratis og tidsubegrænset. 

Medlemmer og medarbejdere arbejder sammen om at få huset til at fungere og indgår i beslutningsprocesser på lige fod. Vi lægger vægt på, at alle er lige og arbejder målrettet for afstigmatisering af psykiske lidelser.

Vi mener, at alle kan komme sig, få det bedre og komme videre i livet ved hjælp af meningsfyldte relationer, fællesskaber, arbejde og uddannelse.