Børn lider under fattige forventninger
Egmont Fondens kommende rapport handler i år om børn og unge, som lever i økonomisk fattigdom. Navnlig to karakteristika viser sig i rapporten: ’Forventningsfattigdom’ og ’Udenforskab’.
Tekst: Rie Helmer
- Vi bør forvente noget af alle.
Sådan siger Henriette Christiansen, direktør i Egmont Fonden, da hun sætter ord på ’Forventningsfattigdommen’, det ene af de to karakteristika, som viser sig i årets Egmont Rapport om børn, der lever i økonomisk fattigdom i Danmark.
Vi har nemlig alt for få og små forventninger til børn og unge, som vokser op med meget få midler. Det gælder ikke blot det omgivende samfund, men også de fagprofessionelle, der kender børnene, som fx deres pædagoger og lærere og sågar børnenes egne forældre. Som om det ikke var nok, gælder det også børnene selv. Der sker nemlig det, at når man ikke mødes med forventninger, så internaliserer man det mindset, man bliver mødt med, og forventer dermed heller ikke ret meget af sig selv. På den måde bliver den negative sociale arv endnu sværere at bryde.
Derfor vil man i Egmont Fonden slå et slag for, at vi kommer ’forventningsfattigdom’ til livs, så børn og unge får grund til og mod på at tro, at også de - selvfølgelig – formår at få en uddannelse og et godt liv, uanset deres økonomiske baggrund.
På Twitter vækker rapportens råd genkendelse og genklang hos chefen for Kirkens Korshær.
Udenfor fællesskabet
Det andet karakteristika, som træder frem i den endnu ikke offentliggjorte rapport*, er det, Henriette Christiansen kalder ’Udenforskab’ – det at være og føle sig udenfor det store fællesskab. I forbindelse med rapporten har antropologer fra analysebureauet Maple på vegne af Egmont Fonden talt med 11 fagpersoner og 28 familier bestående af i alt 21 børn og 30 forældre, som lever under fattigdomsgrænsen, og blandt andre Egmont Fondens ungepanel med 14 unge i alderen 12 til 17 år har givet deres besyv med.
’Udenforskabet’ består af tre indsigter. For det første er det tydeligt, at børnene selv er bevidste om familiens økonomi, men også at mor og far ikke altid ”har det så godt”. De bekymrer sig, hvilket præger deres hverdag og adfærd. De tager generelt et stort ansvar på sig og er loyale overfor deres forældre.
Det giver sig blandt andet til udtryk ved, at de forsøger at undgå at sætte ord på betydningen af deres afsavn, de lever med på grund af fattigdommen. De er prisbevidste og gør selv meget for at finde billigere alternativer, når der er noget, de ønsker sig.
Det begivenhedsløse liv
Den anden indsigt er et liv, som Maple kalder ’begivenhedsløst’ og ’isoleret’. Her ligner alle dage hinanden. Familierne bor ofte småt, og børnene inviterer sjældent venner med hjem. Der er hverken økonomisk råderum eller mentalt overskud til at få
oplevelser sammen. Børnene længes efter fælles familieminder.
- Men det er ikke en rejse til Bahamas, de drømmer om, forklarer Henriette Christiansen.
- De ønsker sig måske en cafétur for mor og datter, eller en en-dagstur i Danmark. Den ensformige hverdag betyder, at selv de mindste afbræk i hverdagen er mere end velkomne.
Ingen penge på lommen
Den tredje indsigt i, hvordan ’udenforskabet’ får konsekvenser, handler om at mangle midlerne til teknologi, det ’rigtige’ tøj, oplevelser og det at ’have penge på lommen’. Alt sammen er en del af adgangsbilletten til fællesskabet med de andre børn og unge på samme alder.
Har man ikke en smartphone, en computer eller en internetforbindelse, der virker, er adgangen til fællesskabet begrænset. Har man hullet eller det ’forkerte’ tøj, føler børnene ikke, at de ligner de andre. Og når der hverken er råd til større oplevelser, som biografture og rejser, eller mindre oplevelser, som det at kunne være med til at købe en cola i kiosken, når kammeraterne gør det, falder man også udenfor fællesskabet.
- Børnenes strategi bliver at trække sig. De bliver tilskuere til deres kammeraters liv. Et hverdagseksempel er en pige på en efterskole, som ikke har råd til at deltage, da kammeraterne køber pizza. Hun siger, at hun ikke er sulten og sætter sig ind i lokalet ved siden af, mens hun kan lytte til de andres hyggelige snak. Det er hjerteskærende, og her ser vi tydeligt udenforskabet, siger Henriette Christiansen og tilføjer:
- Vi har alle et fælles ansvar. Vi bør være ambitiøse på børnenes vegne og hjælpe dem ud af udsatheden og ind i stærke fællesskaber – både i skolen og fritidslivet. Vi skylder børnene en bedre barndom og fremtid end den, som børnene fortæller os om i det etnografiske studie. Hos Egmont Fonden tager vi gerne et medansvar for at afbøde de negative konsekvenser af økonomisk fattigdom for børnene. Vores ønske er, at alle børn, der lever i økonomisk fattigdom, får en god start på livet og en opvækst med reelle deltagelsesmuligheder på trods af fattigdommen.
I Egmont Rapporten 2021, som bliver offentliggjort den 9. december, vil der både være nye tal på fattigdommen i Danmark og anbefalinger til, hvordan vi kan forebygge og afhjælpe konsekvenserne.
Artiklen blev oprindeligt bragt i Korshærsblad #4 2022, som udkom i begyndelsen af december. Siden bladets udgivelse er Egmont Rapporten 2021 udkommet og kan læses her. Vil du vide mere om, hvordan du kan modtage Korshærsbladet, så kan du læse mere her.