“Det er indlysende, at vi har et problem med fattigdom i Danmark”
For en af dansk fattigdomsforsknings store kapaciteter Morten Ejrnæs er det indlysende, at der findes fattigdom i Danmark, og at det har alvorlige konsekvenser for mennesker, der lever i fattigdom. Fattigdom er, når man har betydeligt mindre end det, der anses for selvfølgeligt i et samfund, fortæller han.
Tekst: Kjartan Sveistrup Andsbjerg - Foto: Sebastian Stigsby og Privatfoto
For Morten Ejrnæs var nedsættelsen af forsørgelsesforløbet til flygtninge i 1999 startskuddet til en forskningsmæssig interesse i fattigdom i Danmark. Siden da har han forsket i fattigdom og afsavn og bidraget til et væld af artikler og bøger.
I dag er han 77 år og lektor emeritus ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet. Forskningen i fattigdom er lagt på hylden – ikke på grund af manglende interesse – men på grund af mangel på forskningsmidler. Men Ejrnæs bidrager stadig til debatten om fattigdom, og den sociale indignation er ikke blevet mindre. Derfor svarer han også hurtigt og med stor kraft, når han bliver spurgt om, hvorvidt vi overhovedet har et problem med fattigdom.
- Ja! Vi har et problem med fattigdom i Danmark, og det synes jeg er indlysende, når vi ser på de undersøgelser, der er lavet – ikke bare af behovet for julehjælp og hjælp til at komme på ferie, men også hjælp til mad.
Fattigdom er et ord, der godt kan skabe en del forvirring. For hvad er fattigdom? Hvornår kan man siges at være fattig? For Morten Ejrnæs er fattigdom dog ligetil.
- Den engelske sociolog Peter Townsend definerede fattigdom som at have langt færre ressourcer, end hvad der er almindeligt i samfundet. Det handler altså om ikke at kunne købe og gøre ting, som ganske almindelige mennesker i det samfund finder selvfølgelige.
Fattigdom er relativt
Townsends definition af fattigdom er relativ. Det vil sige, at fattigdom defineres i forhold til, hvad der er normalt i samfundet. Metoden kritiseres nogle gange for ikke at sige noget om folks faktiske levevilkår, men mere om ulighed. Ejrnæs afviser, at det er tilfældet. Fattigdom er - efter hans mening - knyttet til oplevelsen af ikke at have de forbrugsmuligheder, som opfattes som en slags menneskerettighed i et givent land.
- At være borger i Danmark er at have relationer til andre mennesker. Derfor skal fattigdom tænkes som noget, der viser sig, når man sammenligner med andre. Det kan ikke nytte noget at sige, at det er uden betydning, om man har det samme som andre. Det gør ondt på mennesker ikke at kunne gøre de ting, som de fleste i det samfund finder helt selvfølgelige!
Hvad er det så “selvfølgeligheder”, som fattige danskere ikke har råd til? Jo, ifølge Morten Ejrnæs er der tale om helt basale ting.
- Det kan være, at de ikke kan få tre måltider mad om dagen. At de ikke kan holde ferie uden for hjemmet en uge om året. At de ikke kan komme til tandlæge. At de ikke kan købe receptpligtig medicin. At de ikke kan afholde børnefødselsdage, tage på ture eller på besøg, forklarer han.
Sådan måler man fattigdom
For at kunne følge med i, hvor mange fattige vi har i Danmark, er det nødvendigt med en metode til at opgøre fattigdom. Og selvom der er forskellige måder at gøre det på, sværger Morten Ejrnæs til det mål for relativ fattigdom, som Danmarks Statistik arbejder ud fra. Her defineres man som fattig, hvis man har en indkomst på mindre end halvdelen af medianindkomsten (den indkomst, der er er præcist midt i indkomstfordelingen, red.) og en formue på under halvdelen af ét års medianindkomst. Studerende medregnes ikke.
Ja! Vi har et problem med fattigdom i Danmark, og det synes jeg er indlysende, når vi ser på de undersøgelser, der er lavet – ikke bare af behovet for julehjælp og hjælp til at komme på ferie, men også hjælp til mad.
- Man kigger på personen med den midterste indkomst i samfundet og sætter så fattigdomsgrænsen ved halvdelen af denne persons indtægt. På den måde får vi et mål, som måler i forhold til samfundets midte – det, der er normalt – og som giver mulighed for at sige, hvordan fattigdommen udvikler sig i Danmark sammenlignet med udviklingen andre steder, forklarer Ejrnæs.
I debatten kritiseres Danmarks Statistiks mål nogle gange for at være letpåvirkeligt af andre faktorer. Det afviser Ejrnæs dog.
- Det bliver ind i mellem fremstillet som, at hvis LEGO-familien bliver endnu rigere, så kommer der flere fattige. Det er ikke rigtigt. Fordi medianindkomsten er den midterste person i samfundet, når man ser på indtægtsfordelingen. Og så tager man halvdelen af den. Den grænse rykker sig ikke, selvom den rigeste halvdel af befolkningen bliver endnu rigere.
Ifølge Danmarks Statistik var der i 2022 214.000 personer, som levede i relativ fattigdom i Danmark. Det svarer til 3,7 procent af den samlede befolkning
Fattigdommen er dyb
Ifølge Danmarks Statistiks seneste opgørelse er det omkring fire procent af danskerne, der lever i relativ fattigdom. Morten Ejrnæs fortæller, at det er en lavere andel end i andre lande. Til gengæld er de fattige endnu fattigere i Danmark end i flere andre lande.
- Den andel af befolkningen, der er fattig, er lille i Danmark. Og det er jo rigtig dejligt. Omvendt må man sige, at når man så kigger på fattigdommens dybde, så er den faktisk dybere end i andre lande, vi normalt sammenligner os med. Den typiske indkomst for en fattig dansker er simpelthen længere væk fra den typiske danskers, end det er tilfældet andre steder, siger han.
Netop dybden af fattigdommen bekymrer Ejrnæs, som kalder det uhyggeligt, at så rigt et samfund som det danske ikke sætter aktivt ind for at reducere fattigdommen. Ifølge ham er det indlysende, at det er en politisk opgave at bekæmpe fattigdom. Derfor støtter han også Kirkens Korshærs forslag om en fattigdomslov. Forslaget skal gøre verdensmålet om at halvere andelen af fattige i alle lande inden 2030, til en bindende del af dansk lovgivning.
- Jeg synes, det er et fremragende forslag. Når det bliver gjort til et verdensmål at reducere fattigdom, er det jo, fordi der er en form for konsensus om, at vi ikke vil acceptere det. Det kan godt være, fattigdom viser sig på en anden måde i Danmark end andre steder, men der er stadig tale om en række afsavn, som sætter folk uden for det samfund, de lever i, afslutter Ejrnæs.
Denne artikel blev oprindeligt bragt i Korshærsbladet #1 2024. Du kan læse mere om bladet, og hvordan du modtager det her.