SAVN

FLEKSIBEL RÅDGIVNING I HVERDAGEN MELLEM 09-18

Du er meget velkommen til at ringe til SAVN. Vi rådgiver og støtte dig ud fra din situation.

Eksempelvis kan vi give dig råd til, hvordan det er bedst at tale med børn om fængsling og besøg i fængsler. Vi giver også gerne konkrete anvisninger til ansøgning om økonomisk støtte og tilskud mv. Ligesom vi gerne rådgiver fagpersoner om, hvordan børnene og familierne bedst forstås og støttes i dagligdagen.

Telefonrådgivningen passes af familieterapeut Dorte Sjögren og familieterapeut og socialrådgiver Dorte Jensen.

Som pårørende til en indsat kan du være i mange sitationer, hvor du har brug for en nærværende og lettilgængelig vejledning.

Du er også velkommen til at ringe som indsat, for at få råd til, hvordan du bedst kan være der for dine børn og dine nærmeste.

Fagpersoner fra eksempelvis skoler, daginstitutioner og kommunale forvaltninger m.f. som er i tvivl om, hvad der er godt at gøre for børn og familier til indsatte, er også meget velkomne til at kontakte os.

SAVNs familierådgivere er veluddannede og erfarne. De har mange års erfaringer i arbejdet med børn og pårørende til indsatte, og er vidende omkring Kriminalforsorgens forhold for afsonere og deres familier.

Rådgivningen er anonym, hvis du ønsker det!

Tager vi ikke telefonen, så læg en besked, og vi vender tilbage snarest muligt.