Her er der kun himmel og hav

Tekst og billeder: Jamila Shah

Mariatjenesten var klar til afgang kl. 12 med omkring 10 tilmeldte deltagere og 5 ansatte og frivillige. Med sig havde de en masse poser med drikkevarer og småkager, som skulle nydes på sejlturen. Vi gik i samlet flok ned til metroen og Emil, som arbejder i Mariatjenesten, sørgede for billetter til alle, mens de frivillige hjalp Mariatjenestens gæster ned via trapper og elevator, for dem, der er gangbesværede. Vi tog metroen til Marmorkirken og gik derfra, mens en af gæsterne ivrigt fortalte om Marmorkirkens historie. 

Vi var de første ved skibet og chefskipperen og besætningen hilste pænt på og bød os velkommen med et stort smil på læben. En af gæsterne fra Mariatjenesten virkede ikke helt rolig da han så skibet og spurgte, hvor langt ud skibet ville sejle. Han takkede for muligheden men valgte ikke at tage med alligevel. Vi sagde farvel, og Emil sikrede sig, at han havde en billet til hjemvejen. Deltagerne fra Fedtekælderen og Drejervej ankom. 

Da alle var ankommet, hjalp besætningen på skibet deltagerne ned fra trappen og ombord på skibet. Med alle ombord på skibet fortalte Jakob, som er chefskipper, om skibet og lidt om turen. Der var varm kaffe og te til alle, som blev brygget løbende under dækket. Vejret var koldt og blæsende så det var tiltrængt! 

Te, kaffe og tanker om stort og småt

Skibet havde et overdækket stykke, og de fleste af deltagerne satte sig under dette med en kop te eller kaffe. Andre gik rundt for at se skibet, tale med besætningen og nyde udsigten. Der blev delt sandwich, småkager og andre snacks mellem de forskellige arbejdssteder, og stemningen var høj. Nogle af deltagerne gik efterfølgende under dækket for at få varmen og satte sig der med en kop kaffe i stilheden, mens andre spillede memoryspil med medarbejderne eller de frivillige. 

Copyright

Kirkens Korshær

- Det er virkelig fint, at vi medarbejdere, frivillige og brugere får nogle fælles oplevelser. Det rykker os tættere sammen, og giver os noget fælles at tale om både op til og efter turen. Desuden er det også altid hyggeligt at møde dem fra andre steder, sagde Emil. 

Under dækket sad en ældre mand, der var fint klædt på. Han fortalte, at turen gav en masse ro fordi man kom væk fra byen og den almindelige hverdag. Man kom væk fra alle tankerne. 

- Her er der kun himmel og hav, sagde han og smilede. 

Oppe på dækket stod der en mand helt fremme på skibet og kiggede ud over vandet. Han stod der et godt stykke tid og ænsede ikke omgivelserne. Han virkede opslugt af enten udsigten, eller hvad end han tænkte på, mens han stod der i blæsten og kiggede frem. 

Et særligt øjeblik

En ældre kvinde fra Fedtekælderen havde taget sin mors aske med på turen. Hun havde haft urnen stående i 13 år. Hendes mors ønske havde været at asken skulle spredes ud over havet, men eftersom hun ikke havde haft mulighed for at dække omkostningerne i forbindelse med at arrangere det, havde hun ikke haft mulighed for at gøre det førhen. 

Hun aftalte med at besætningsmedlem, at båden holdt stille et øjeblik, mens hun spredte asken. Et besætningsmedlem stod klar til at skylle den aske væk, der hang fast på siden af skibet, så al asken blev spredt i havet. 

Copyright

Kirkens Korshær

Det var hendes egen idé, at hun skulle sprede asken på denne tur. Da hun spredte asken i havet, stod et par medarbejdere omkring hende. Det var et privat men rørende øjeblik, og der var ikke mange af de andre deltagere, der fangede hvad der skete.

Chefskipperen Jakob fortalte, at kvinden havde sagt, at hun havde taget sin mor med. Det var han lidt uforstående overfor, for kvinden selv var ældre. Men da han forstod det, var han glad for, at de kunne hjælpe med at opfylde hendes mors sidste ønske. 

Tilbage på land var alle glade og humøret højt på trods af kulde og blæst. For turene med Fulton af Marstal giver noget til alle, som er med. Som chefskipperen Jakob sagde det:

- Det er altid en god oplevelse for os at møde varmestuernes brugere. Vi kan tydeligt mærke den spænding og glæde, der er ved at komme ud og sejle en tur på Fulton. Desuden er det lærerigt for vores matroser at være med til at tage ansvar for at andre får en god oplevelse på den her måde.