Demensalliancen

Demensalliancen er et samarbejde mellem Ældre Sagen, FOA, PenSam, Dansk Sygeplejeråd og Ergoterapeutforeningen om en fælles vision: Vi ønsker et demensvenligt Danmark, hvor ingen er alene med demens. Danmark skal være et foregangsland, når det handler om at skabe det bedst mulige liv for dem, der rammes, og for deres pårørende. Demensalliancen blev til for at sætte en dialog og handling i gang mellem alle de kræfter i Danmark, der har viden om demens. En dialog og et samarbejde mellem dem, som har beslutningsretten til at påvirke livet for mennesker med demens, og alle, der er engagerede i at forbedre livet for personer med demens, deres familier og personalet.

Siden Demensalliancens etablering i 2014 har vi arbejdet for at sikre politiske og praktiske forbedringer – et demensvenligt Danmark kræver begge dele.